Teis Markfoged
Nyheder13. jun. 2022
B.93 siger farvel til Andreas Pyndt
Andreas Pyndts lejeophold i B.93 er slut og midtbanespilleren står dermed til at vende tilbage til Brøndby IF.

Nanna Møller Karlsen13. jun. 2022
I januar rykkede midtbanespilleren Andreas Pyndt Andersen på leje i B.93 i jagten på mere spilletid. Lejeaftalen løb resten af sæsonen og er således udløbet nu - og indtil videre bliver den ikke forlænget.
B.93 har på sin hjemmeside bekræftet, at man siger farvel til 21-årige Andreas Pyndt, der derfor vender tilbage til Brøndby IF, hvor han har et år tilbage af kontrakten.
Det blev til godt med minutter i benene til Pyndt på Østerbro. Her spillede han 12 kampe og scorede et enkelt mål i sin tid i klubben.