3POINT
Nyheder6. nov. 2016

B93-bomber spiller med i Brøndby

B93-skarpskytten Emmanuel Ogude skal træne med på Vestegnen den næste uges tid. Her er det blandt andet planen, at han skal spille med i reserveholdskampen mod

3point person
3point.dk6. nov. 2016

B93-skarpskytten Emmanuel Ogude skal træne med på Vestegnen den næste uges tid. Her er det blandt andet planen, at han skal spille med i reserveholdskampen mod Lyngby. I B93 render en brandvarm offensivspiller rundt ved navn Emmanuel Ogude. Han har bombet løs i 2. division, hvor det er blevet til 11 træffere i efteråret. De fine takter har bragt nigerianeren i søgelyset hos større klubber, hvor Brøndby byder ham velkommen i den følgende uge. Her skal B93-spilleren træne og spille med. - Som led i vores talentudvikling og mulighederne for hele tiden at udfordre og optimere vores spillere i træning og kamp, har vi besluttet os for at give Emmanuel muligheden for at træne og spille med Brøndby i næste uge, siger sportschef Frank Nielsen til klubbens hjemmeside. Sportschefen fremhæver dog, at det i denne omgang ikke er andet end et kort visit på Vestegnen for Ogude. - Det er ikke andet end et træningsophold, og der er ingen binding eller forpligtelser for nogen af parterne i den her aftale. Vi er kun glade for, at Emmanuel får muligheden for at træne og vise sig frem både på vores eget divisionshold, men også hos andre klubber som spiller på et højere niveau. Den 22-årige nigerianer kom til B93 i sommers efter et par sæsoner i Israel. På landsholdsniveau har Ogude repræsenteret diverse nigerianske ungdomslandshold.

Mest kommenterede nyheder