3POINT
Taktiktavle

Teis Markfoged

Nyheder12. feb. 2021

Azad Corlu bliver assistenttræner i Fremad Amager

Azad Corlu er blevet hentet til Fremad Amager, hvor han skal være assistenttræner for Joakim Mattsson i 1. divison.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen12. feb. 2021

Efter seks og et halvt år som træner i Brøndby Masterclass, skal 30-årige Azad Corlu nu prøve sig af andetsteds. Han er blevet hentet til 1. divisionsklubben Fremad Amager, hvor han skal være assistenttræner for Joakim Mattsson.

- Det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Jeg kender Mattsson rigtig godt fra vores fælles tid i Brøndby, og han er en kanon fyr. Jeg ved, hvad han står for, og ved derfor også, hvad jeg kan bidrage med. Jeg vurderede, det var tid til noget nyt i min karriere, og det her, var det helt rigtige skridt på det rigtige tidspunkt. Jeg har kendt flere af de nuværende spillere i Fremad, siden de var helt unge drenge, og det er godt at se dem igen, siger Corlu til Fremad Amagers hjemmeside og fortsætter:

- Min rolle som assistenttræner for Mattsson bliver at støtte med analysearbejdet af vores modstandere, samt egne præstationer på træningsbanen og til kamp. Jeg får derfor noget at se til både foran skærmen og på træningsbanen. Den individuelle udvikling af spillerne bliver også en væsentlig del af mit arbejde. Cheftræneren har det overordnede fokus på det taktiske, og det er her, jeg skal give ham modspil til, hvordan vi løser vores opgaver i fælleskab med Jesper og Mathias.

Brøndby Masterclass skal derfor nu finde en ny U/14-cheftræner.

Mest kommenterede nyheder