Avis: Palermo skal betale 22,5 millioner kroner for Makienok
Simon Makienok sættes i forbindelse med Palermo. Ifølge BT vil Brøndby IF have 22,5 millioner kroner for deres lange angriber, som også er på blokken i andre kl

Simon Makienok sættes i forbindelse med Palermo. Ifølge BT vil Brøndby IF have 22,5 millioner kroner for deres lange angriber, som også er på blokken i andre klubber. Brøndby IF kan muligvis score et stort salg, da der angiveligt er hed Makienok-interesse i italienske Palermo. BT skriver således, at dialogen kan føre til konkrete forhandlinger snarligt. Her skulle Per Ruds krav være 22,5 millioner kroner, og der er også andre klubber inde i billedet. Atalanta og Cesena har angiveligt vist konkret interesse, ligesom Celtic stadig spøger i kulissen. Hvis Brøndby sælger Simon Makienok så sent i vinduet, så kan det være svært at nå at finde en afløser. Med købet af Ariel Nuñez og Johan Elmander har Per Rud dog vist rettidig omhu. Ved at salg af Makienok scorer Brøndby alle pengene, de de i forbindelse med feriepengesagen overtog HB Køges ret til 20% af en kommende transfersum. Makienok fylder 24 år til november og kom til Brøndby den 28. januar 2012. Det vurderes, at transfersummen var omkring fire millioner danske kroner.