Avis: Brøndby melder sig i kampen om Krohn-Dehli
Brøndby IF ser på muligheden for at hente Michael Krohn-Dehli tilbage til Vestegnen. De er dog ikke alene om at være interesserede i kantspilleren, så kampen er

Brøndby IF ser på muligheden for at hente Michael Krohn-Dehli tilbage til Vestegnen. De er dog ikke alene om at være interesserede i kantspilleren, så kampen er hård. I 2012 forlod den danske landsholdsspiller Michael Krohn-Dehli Brøndby til fordel for spanske Celta Vigo. Opholdet i Spanien er gået så godt for Krohn-Dehli, at han nu står med ekstremt gode kort på hånden hvad angår hans valg af klub til sommer, hvor han har kontraktudløb med Celta Vigo. Han har derfor ret til at forhandle med andre klubber allerede nu. Ifølge BT har Brøndby nu meldt sig i kampen om 31-årige Krohn-Dehli, men det bliver langt fra let for Per Rud og co. hvis Krohn-Dehli skal hentes tilbage til den gule trøje. Klubber som Sevilla, Newcastle, West Ham og konkurrenterne fra FC København er angiveligt også interesserede i den gode tekniker. Per Rud har over for BT afvist at kommentere på den konkrete sag om Michael Krohn-Dehli. Michael Krohn-Dehli var i Brøndby i perioden 2008-2012, hvor han bidrog med 122 kampe.