3POINT
Nyheder15. maj 2017

Auri stopper som U19-træner i Brøndby

Auri Skarbalius stopper som U19-træner i Brøndby ved udgangen af denne sæson. I stedet overtager assistenttræner Frederik Birk cheftrænersædet. Ved udgangen af

3point person
3point.dk15. maj 2017

Auri Skarbalius stopper som U19-træner i Brøndby ved udgangen af denne sæson. I stedet overtager assistenttræner Frederik Birk cheftrænersædet. Ved udgangen af denne sæson forlader Auri Skarbalius jobbet som U19-træner i Brøndby. Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside. Grunden til bruddet er ikke oplyst. I stedet overtager assistenttræner Frederik Birk sædet som cheftræner for de ældste talenter. Det er en udfordring, han glæder sig til. - Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Auri i to år, hvor han har fungeret som ikke blot lærermester og stor inspirationskilde, men også en rigtig god ven efterhånden. Så det er da også vemodigt at skulle sige farvel til Auri, men samtidig glæder jeg mig rigtig meget til selv at skulle stå i spidsen for holdet, siger den kommende cheftræner Birk til klubbens hjemmeside. Birk agerede cheftræner i Auris fravær, da den tidligere Brøndby-back skulle være cheftræner for Superliga-truppen i sidste forår. - Da jeg havde ansvaret for holdet, tændtes en cheftrænerild i mig, og jeg kunne godt mærke, at det var noget, jeg nød og trivedes med, og jeg kunne godt se mig selv i den stilling i fremtiden. Så ved udgangen af det halve år, jeg havde i spidsen for holdet, aftalte jeg med mig selv, at hvis chancen bød sig igen, ville jeg stå klar og tage den. Så det er selvfølgelig med glæde, at jeg tiltræder stillingen som cheftræner igen, siger Birk. Frederik Birk har været i Brøndby siden 2014.

Mest kommenterede nyheder