At skrive kontrakt med Brøndby IF var en af de største oplevelser
Den svenske landsholdsspiller Amir al-Ammari kæmper i denne sæson blandt andet for en kontraktforlængelse med Brøndby IF. Amir al-Ammari optræder på den central

Den svenske landsholdsspiller Amir al-Ammari kæmper i denne sæson blandt andet for en kontraktforlængelse med Brøndby IF. Amir al-Ammari optræder på den centrale midtbane, når Auri Skarbalius sender Brøndbys hold i U/19-Ligaen på banen. Desuden er det blevet til fire kampe på det svenske U/18-landshold for midtbanespilleren. - De største oplevelser i min karriere indtil videre er min debut med det svenske landshold, og da jeg skrev kontrakt med Brøndby IF, siger Amir al-Ammari til D´Bold og fortsætter om fremtiden:Læs også om Brøndbys seneste kamp i U/19-Ligaen - Mine målsætninger for denne sæson er at kunne udvikle mig så meget så muligt og kæmpe for en kontraktforlængelse med klubben, og på længere sigt er det konstant at kunne udvikle mig og nå så højt et niveau som muligt. Du kan opleve Amir al-Ammari og resten af Brøndbys bedste U/19-mandskab lørdag eftermiddag kl. 13:00, når de blå/gule hjemme på Brøndby Stadions bane 2 skal forsøge at vinde sæsonens første point mod topholdet fra FC Nordsjælland.