
Freja Borne
Arthurs store dag
Det hele begyndte sådan set med et tweet og en lille video fra Mikkel Vangkilde, der er far til Arthur. Otte-årige Arthur er kæmpe Brøndby-fan og fik på videoen

Det hele begyndte sådan set med et tweet og en lille video fra Mikkel Vangkilde, der er far til Arthur.
Otte-årige Arthur er kæmpe Brøndby-fan og fik på videoen at vide, at han til søndagens kamp mod AC Horsens skulle gå ind sammen med Brøndby-spillerne. Du kan se videoen herunder:
Som Brøndby-fan kan man godt bruge lidt “good vibes” i disse tumultariske tider med fan-uenigheder og GFH holdninger til højre og venstre. Så her har I en video af min søn, der fik besked om, at han skal løbe indløb med spillerne på søndag . @3pointdk @BrondbyIF pic.twitter.com/6KU0ijJuvP
— Mikkel Vangkilde Nielsen (@vangkilde88) February 13, 2023
Den store dag på Brøndby Stadion oprandt. Arthur havde en uforglemmelig dag, hvor han gik på banen med Mads Hermansen i hånden og efterfølgende så de blå/gule vinde med 5-2 over AC Horsens.
- Det var, for en ung fan, en uforglemmelig dag. Arthur havde glædet sig, siden han fik beskeden. Han havde også gået og gættet på, hvem han mon skulle holde i hånden. Arthur er otte år og har op til flere forbilleder på holdet. Til hans fødselsdag i november ønskede han sig kun fodboldtrøjer, så han kunne udvide samlingen. Lige nu tæller den Uhre, Hedlund, Ohi og Hermansen. Vi snakkede i bilen om, at det helst skulle være Kvistgaarden, Ohi eller Hermansen, han ville gå ind med - med Hermansen på førstepladsen. Han har endda fået lov at opkalde familiens hund, Herman, efter ham, fortæller Arthurs far Mikkel til 3point.dk.
- Arthur havde en fest på dagen, og vi var meget begejstrede for den måde, Brøndby IF varetog det hele på. Hele oplevelsen med tid på trænerbænken, mens spillerne varmede op, fællesbillede foran Sydsiden og så selve indløbet, var noget, som Arthur kaldte 'den bedste dag i hans liv', og personligt kan jeg da også godt være skide misundelig, lyder det med et smil.
Vores fotografer fangede lidt billeder af Arthur på hans store dag på Brøndby Stadion:
Teis Markfoged © All rights reserved

Freja Borne © All rights reserved

Freja Borne © All rights reserved

Freja Borne © All rights reserved

Freja Borne © All rights reserved