3POINT
Nyheder14. mar. 2018

Arndal-Lauritzen om drømmedebut: Det var helt fantastisk

Gregers Arndal-Lauritzen fik en drømmedebut for HB Køge med mål og en sejr. Her sætter han selv lidt ord på og du kan også se scoringen. Søndag eftermiddag debu

3point person
3point.dk14. mar. 2018

Gregers Arndal-Lauritzen fik en drømmedebut for HB Køge med mål og en sejr. Her sætter han selv lidt ord på og du kan også se scoringen. Søndag eftermiddag debuterede Gregers Arndal-Lauritzen for HB Køge, da de tørnede sammen med et af 1. divisions tophold Thisted. Den 19-årige venstreback er udlejet fra Brøndby frem til sommer og han skulle få en drømmedebut. Det blev nemlig både til en sejr til HB Køge og et debutmål til Arndal-Lauritzen. - Det var dejligt med en sejr i min debut. Og så også et mål. Det er sjældent det sker, så det var helt fantastisk, siger han til 3point.dk og fortæller om en kamp med tænding på: - Der var god tænding på. Der var fight og intensitet gennem hele kampen og også en del gule kort. Jeg var fint tilfreds med min egen præstation. Der er altid ting man gerne vil gøre lidt bedre, men overordnet set var jeg fint tilfreds. HB Køge har et ungt hold, hvor Arndal-Lauritzen blandt andre spiller sammen med tidligere Brøndby-talenter som Kristian Andersen, Magnus Häuser og Andreas Hansen. Potentialet på holdet er stort, fortæller Arndal-Lauritzen. - Der er et stort potentiale på vores hold. På en god dag kan vi slå alle. Det er også derfor man skal være klar i hver kamp i 1. division, for alle ligger så tæt og alle kan slå alle. Det er de små ting, der afgør det. Det var også dejligt for backen at få spilletid med det samme, for det er hele pointen med lejeopholdet, samt at få kamptræning på et andet niveau end tidligere. - Det var hele formålet med det. At jeg skal spille her i stedet for at spille nogle U/19-kampe og på reserveholdet, hvor intensiteten nok ikke er helt lige så høj. Her i 1. division er der virkelig noget at spille om. Så det er en stærkere Gregers Arndal-Lauritzen, der vender tilbage til Brøndby til sommer? - Det ved jeg det er. Du kan se Gregers Arndal-Lauritzens mål for HB Køge lige her: https://www.youtube.com/watch?v=PowEaqLQUs4

Mest kommenterede nyheder