Arndal-Lauritzen: Håber meget det falder på plads
FC Den Bosch er en god mulighed for Gregers Arndal-Lauritzen og den unge back håber på, at det falder på plads, fortæller han til tipsbladet.dk. Gregers Arndal-

FC Den Bosch er en god mulighed for Gregers Arndal-Lauritzen og den unge back håber på, at det falder på plads, fortæller han til tipsbladet.dk. Gregers Arndal-Lauritzen har fået løbepas af Brøndby denne vinter i jagten på mere spilletid. Indtil videre har jagten ført ham til Holland, hvor han lige nu træner med i FC Den Bosch, som topper den næstbedste række. Det er en god mulighed, fortæller venstrebacken, som håber, det falder på plads. - Det er en spændende mulighed for mig. De ligger nummer et i den næstbedste, og det er altså stærke modstandere, de møder. Twente, Go Ahead Eagles, Sparta Rotterdam. Jeg håber meget, det falder på plads, siger Gregers Arndal-Lauritzen til tipsbladet.dk. Han lægger dog ikke skjul på, at det ikke er let for ham at skulle forlade Brøndby IF, som han har spillet i længe. - Det er lidt vemodigt at tage afsked med den klub, jeg har spillet i i ni år. Men sådan er fodbold jo også. 20-årige Arndal-Lauritzen har blot spillet to officielle førsteholdskampe for Brøndby IF. Begge i pokalturneringen.