3POINT
Nyheder19. jun. 2016

Armend Aslani: Dejligt at prøve kræfter med de bedste

Armend Aslani kom ind i træningskampen mod Vallensbæk og scorede. Det er han godt tilfreds med, og så nyder han at prøve kræfter med de bedste spillere. 17-årig

3point person
3point.dk19. jun. 2016

Armend Aslani kom ind i træningskampen mod Vallensbæk og scorede. Det er han godt tilfreds med, og så nyder han at prøve kræfter med de bedste spillere. 17-årige Armend Aslani (højre på billedet) gjorde et godt indhop i kampen mod Vallensbæk, som den unge offensivspiller har fået roser for af fans på de sociale medier. Han krydrede endda indhoppet med en scoring og han er naturligt nok også fint tilfreds med egen indsats. - Jeg synes egentlig min præstation var rimelig god. Jeg gjorde det, træneren ville have, og det var at løbe meget dybt. Jeg fik så en bold dybt, hvor jeg kunne vende og tage den med første gang og den måde scorede jeg på, så jeg er godt tilfreds med mit mål, siger Aslani til 3point.dk. Han er årgang 1998 og bliver derfor andenårs U19-spiller i den kommende sæson. Her håber han at få mere berøring med førsteholdet, som han har trænet med i Alexander Zornigers første uge. - Jeg kan i hvert fald sige én ting, og det er at det har været rigtig hårdt. Men det er også super fed træning. Der er meget nyt i træningerne, som jeg aldrig har set før. Men det er dejligt at komme op og prøve kræfter med de bedste spillere. - Mine mål er udelukkende at komme med op og få en masse træninger med førsteholdet og overbevise trænerne om, at jeg godt kan være med på det niveau. Og en dag at få debut for Brøndbys førstehold og blive en fast inventar i truppen og kunne spille foran Danmarks bedste fans. Det ville være en fantastisk oplevelse. Armend Aslani fylder 18 år om få dage. Du kan se hans scoring mod Vallensbæk herunder: https://youtu.be/BEyk5VpChnw?t=2m54s

Mest kommenterede nyheder