Arbejdernes Landsbank: Vil fortsat være en del af fællesskabet - blot på en lidt lavere hylde
Brøndby skal have ny hovedsponsor ved udgangen af 2020, da Arbejdernes Landsbank vil bidrage i en mere tilbagetrukken rolle. Banken understreger dog, at de fort

Brøndby skal have ny hovedsponsor ved udgangen af 2020, da Arbejdernes Landsbank vil bidrage i en mere tilbagetrukken rolle. Banken understreger dog, at de fortsat vil være betydelige i Brøndby IF. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Tirsdag faldt en bombe i Brøndby IF, da klubben sammen med Arbejdernes Landsbank offentliggjorde, at den nuværende hovedsponsoraftale ikke forlænges, når den udløber i 2020. Dermed skal Brøndby IF på jagt efter en ny hovedsponsor, men det betyder ikke et farvel til Arbejdernes Landsbank. - Vi overlader muligheden for at blive hovedsponsor til nogle andre, men har planer om fortsat at have et betydeligt sponsorat i Brøndby IF, fortæller kommunikationsdirektør i AL Bank, Peter Froulund, til 3point.dk. Han understreger, at han og banken, udover hovedsponratet, også i andre sammenhænge føler sig som en del af et fællesskab, som de ikke ønsker at forlade. - Herudover har vi jo længe haft et fantastisk samarbejde med 3point.dk og det skulle gerne fortsætte i mange år endnu. Vi ønsker altså fortsat at være en del af fællesskabet, blot på en lidt lavere hylde end vi er lige nu. AL Bank har været hovedsponsor i Brøndby IF siden 2017.