Arbejdernes Landsbank ændrer logo på Brøndby-trøjen efter konstruktiv dialog med Brøndby-fans på Twitter
Arbejdernes Landsbank blev i dag offentliggjort som ny sponsor i Brøndby, og vil over de næste tre år betale i omegnen af 10 millioner kroner for blandt andet a

Arbejdernes Landsbank blev i dag offentliggjort som ny sponsor i Brøndby, og vil over de næste tre år betale i omegnen af 10 millioner kroner for blandt andet at have deres logo på ryggen af Brøndbys trøje. Deres hvide baggrundsfarve vækkede dog ikke lutter begejstring, og nu lytter Arbejdernes Landsbank til Brøndbys fans. Det er ikke let at være sponsor og skulle have sit logo på en trøje, som betyder utrolig meget for mange mennesker. Blandt andet derfor har man i Manchester United og Chelsea arbejdet meget på at finde sponsorer, hvis logo har samme farver som klubbens farver. Her passede Arbejdernes Landsbank ikke ind hos Brøndby, da de har en hvid baggrundsfarve i deres logo, som man kan se på billedet til denne artikel. Det skabte utilfredshed hos klubbens fans, som derfor gik i dialog med Arbejdernes Landsbank og bankens kommunikations- og marketingsdirektør på Twitter. Det har skabt det resultat, at Arbejdernes Landsbank nu vil have det ændret, så deres logo ikke har den hvide baggrundsfarve på ryggen af Brøndbys trøje. - På baggrund af Brøndby-fansenes reaktion på diverse debatfora og sociale medier har Arbejdernes Landsbank her til aften besluttet at ændre det oprindelige logo. Således vil den hvide boks blive fjernet og ikke længere være en del af det påtrykte logo på trøjerne, udtaler kommunikations- og marketingsdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund, til 3point.dk - Vi har hele tiden været klar over, at Brøndby IF ikke har været begejstret for den hvide farve, men de har i forbindelse med indgåelsen af sponsoratet ikke gjort det til et kardinalpunkt. Jeg håber, at det kommende logo uden den hvide boks kan blive klar allerede på søndag, men ellers bliver det hurtigst muligt derefter. - Vi tilpasser logoet på grund af reaktionen fra Brøndbys fans, der igen viser, at de mere end nogen andre er engageret i deres klub. Derfor er det en gestus til disse fans. Arbejdernes Landsbank har store forventninger til sponsoratet på flere områder. Vi har indgået det, da vi gerne vil give vores kunder en god oplevelse på Brøndby Stadion, ligesom vi ønsker at få adgang til klubbens erhvervsnetværksgrupper. Desuden vil vi få en adgang til alle de mange tusinde Brøndby-fans, samt ikke mindst få en kæmpe eksponering på grund af den interesse, der er omkring Brøndby I, slutter kommunikations- og marketingsdirektøren. Se en del af meningsudvekslingen på Twitter her:
Tillykke @BrondbyIF og @PEF40 med en for begge parter givtig aftale. Men desværre ser det ud til at #BIF trøje skæmmes med hvidt. Væk m det
— Jørn Olsen (@jorn_olsen) 10. september 2014
@jorn_olsen @BrondbyIF @PEF40 Fremragende samarbejde, men min trøje bliver uden jeres logo vedmindre det hvide ryger væk !
— Søren Struve (@SrenStruve) 10. september 2014
@PEF40 @jorn_olsen @BrondbyIF The way to do it