Arajuuri: Skulle lige vænne mig til vores måde at spille på
Paulus Arajuuri skulle bruge lidt tid på at vænne sig til spillestilen i Brøndby, men får nu masser af spilletid og føler sig godt på vej, fortæller han. For om

Paulus Arajuuri skulle bruge lidt tid på at vænne sig til spillestilen i Brøndby, men får nu masser af spilletid og føler sig godt på vej, fortæller han. For omkring 11 måneder siden havde Paulus Arajuuri sin første arbejdsdag i Brøndby IF. Det var en hård start i klubben for den stærke finne, som skiftede på en fri transfer fra Lech Poznan. Han skulle samtidig også vænne sig til den spillestil, Alexander Zornigers Brøndby-mandskab praktiserer. Men nu har han været blandt Brøndbys bedste spillere i efteråret og han føler da også selv, at han er godt på vej. - Jeg er rigtig glad. Det var hårdt for mig da jeg kom her og det har taget mig lidt til at vænne mig til vores måde at spille på. Men jeg føler, jeg er godt på vej, siger han til 3point.dk. - Som hold har vi også udviklet os rigtig godt, så jeg er bare taknemmelig og stolt over, at jeg kan være en del af dette hold. - Jeg elsker Brøndby og at bo i Danmark. Jeg er stolt af at være en del af dette hold og nyder virkelig min tid her. Læs også: Larsson udelukker ikke kontraktforlængelse: Det er op til Troels, om han vil have mig Brøndby har haft et glimrende efterår og kan overvintre på andenpladsen i tabellen, men der er stadig meget holdet kan gøre bedre, har Arajuuri tidligere fortalt 3point.dk. Sådan har han det også med sine egne præstationer. - Der er mange ting, jeg er tilfreds med hos holdet, og selvfølgelig også personligt. Men ligesom med holdet, er der også mange ting, jeg kan gøre bedre. Jeg er bare glad for efterårssæsonen. Paulus Arajuuri scorede sit første mål for Brøndby, da han kom på tavlen i 3-1-sejren i Haderslev.