Arajuuri: Skal angribe og forsvare som et hold
Paulus Arajuuri synes ikke Brøndby skal fokusere på FC Nordsjællands individualister, men de blågule skal angribe og forsvare som et hold, siger han. Brøndby gæ

Paulus Arajuuri synes ikke Brøndby skal fokusere på FC Nordsjællands individualister, men de blågule skal angribe og forsvare som et hold, siger han. Brøndby gæster søndag eftermiddag FC Nordsjælland, som har vist god form de seneste uger. Men Brøndby skal ikke fokusere for meget på deres dygtige individualister, siger Paulus Arajuuri, for det vigtigste er, at Brøndby forsvarer og angriber som et hold. - Det handler ikke om at vi skal ud og forsvare os mod en enkelt eller to af deres spillere. Det handler om, at vi skal ud og spille som et hold - det vil sige, at vi skal angribe som et hold og forsvare som et hold. Gør vi det, så får vi lukket ned for deres offensive spillere og vinder kampen, siger han til klubbens hjemmeside. Benedikt Röcker har karantæne til søndagens opgør, så Arajuuri får sandsynligvis en startplads ved siden af Hjörtur Hermannsson i det centrale forsvar. - FC Nordsjælland har vist god form på det seneste, så det bliver en svær kamp, men jeg tror på, at vi kan få en sejr. Jeg har forberedt mig til kampen, som jeg plejer, ved at træne hårdt og gøre, hvad ’Coach’ beder mig om, og så er det op til 'Coach' at bestemme, om det er mig eller en anden, der starter inde, lyder det fra den store finne. Finske Arajuuri siger også, at det ikke betyder noget for ham, at kampen spilles på kunstgræs. Det har han været vant til at spille på både i Finland og i Sverige. Der er kampstart i Farum søndag klokken 16.00.