3POINT
Nyheder17. maj 2017

Arajuuri inden Lyngby: Vi er meget motiverede

Paulus Arajuuri fortæller om en meget motiveret Brøndby-trup forud for torsdagens kamp mod Lyngby. Det handler om at komme ind i en god stime inden pokalfinalen

3point person
3point.dk17. maj 2017

Paulus Arajuuri fortæller om en meget motiveret Brøndby-trup forud for torsdagens kamp mod Lyngby. Det handler om at komme ind i en god stime inden pokalfinalen, siger finnen. Torsdag aften spiller Brøndby på hjemmebane mod Lyngby. Umiddelbart har gæsterne mere på spil end hjemmeholdet, som allerede har sikret sig sølvmedaljerne, mens Lyngby fortsat kæmper for bronzen. Men Lyngby-spillerne er ikke nødvendigvis mere motiverede. Brøndby vil gerne ind i en god stime inden pokalfinalen og det handler udelukkende om en sejr torsdag aften, fortæller Paulus Arajuuri, der sandsynligvis skal spille i Hjörtur Hermannssons karantænefravær: - Vi havde en god kamp imod dem på udebane senest, men Lyngby har haft en god sæson, hvor de ligger nummer tre i øjeblikket, så det er en hård modstander. Men samtidig vil vi rigtig gerne ind i en stime af sejre inden pokalfinalen, så vi er meget motiverede og ser frem til kampen, siger han til klubbens hjemmeside. - Lige som alle andre kampe i ligaen - og især hjemmekampene - er det vigtigt for mig at give alt for at få tre point. For os er det meget vigtigt altid at vinde, for vi vil bevise, at vi har fortjent andenpladsen. Der er kampstart på Brøndby Stadion klokken 20.00 torsdag aften.

Mest kommenterede nyheder