Arajuuri glad for debut: Nød at spille for holdet
Brøndbys pokalkamp mod Marienlyst bød på debut til bl.a. finske Paulus Arajuuri, som var meget glad for endelig at få lov at spille for klubben. Der var debut t

Brøndbys pokalkamp mod Marienlyst bød på debut til bl.a. finske Paulus Arajuuri, som var meget glad for endelig at få lov at spille for klubben. Der var debut til Paulus Arajuuri i onsdagens pokalkamp mod BK Marienlyst. Det var den finske forsvarer selv meget glad for. - Det var rigtig dejligt at spille. Jeg har set frem til at spille på dette stadion. Jeg er meget glad. Glad for at være i form til at spille, glad for at have fået debut, og jeg nød virkelig at spille for holdet, siger Arajuuri til 3point.dk. Arajuuri var tilfreds med, at det lykkedes for Brøndby at lukke kampen allerede i første halvleg. - Det var vigtigt med et godt resultat her, og det får vi på en stærk første halvleg, hvor vi maste dem og lukkede kampen. Det var dejligt. - Det var ikke planen, at vi ville trykke på bremsen efter pausen. Vi havde nogle gode chancer, og kunne have scoret flere mål, men der er også flere situationer hvor vi mister fokus. Men vi fik det resultat, vi ville, og vi gav ikke nogen store chancer til dem. Nu handler det for Arajuuri om at bygge på, og fremover være klar til at gøre sig gældende i flere kampe. - Det vigtigste for mig er at lære måden, vi spiller på her. Det er vigtigt at få nogle minutter i benene og lære af det, men jeg tror, Coach kender mig, og ved hvilken spiller jeg er. Det er vigtigt for mig at være god form, og det kommer man bedst ved at spille kampe. At spilletiden kom i en pokalkamp, er Arajuuri fint tilfreds med. Det er nemlig en vigtig turnering for holdet, fortæller han. - Turneringen er meget vigtig for os. Det er en chance for at vinde et trofæ. Men sådan nogle turneringer er altid svære, fordi de handler om resultater i enkelte kampe. I dag havde vi hjemmebane, og vi skulle vinde, men det er altid svært, og de viser også i dag, at de har nogle gode kvaliteter. 28-årige Arajuuri kom til Brøndby i vinters på en fri transfer fra Lech Poznan.