Anton Skipper Hendriksen: Har fået Brøndby ind med modermælken
Anton Skipper Hendriksen har fået Brøndby ind med modermælken. I dag er han #DagensBiffer og du kan komme lidt tættere på den talentfulde midtstopper. Anton Ski

Anton Skipper Hendriksen har fået Brøndby ind med modermælken. I dag er han #DagensBiffer og du kan komme lidt tættere på den talentfulde midtstopper. Anton Skipper Hendriksen har spillet reserveholdskampe i Brøndby og er en lovende midtstopper, der huserer som førsteårs på klubbens U/19-hold. Midtstopperen er optimistisk omkring U/19-holdets chancer i ligaen i denne sæson og er tilbage efter en skade, der holdt ham ude i begyndelsen af sæsonen. Fakta: Fødselsdato: 31/03-00 Position på banen: Midterforsvar Favoritben: Højre Højde: 195 cm Klub før Brøndby: Hvidovre IF Hvornår startede du i Brøndby og hvad er dit indtryk af klubben? - Jeg startede egentlig i BIF som 4-årig, men rykkede til Hvidovre IF efter et par år grundet en upædagogisk træner. Jeg vendte tilbage til BIF i foråret 2013, hvis jeg husker rigtigt. Som sagt har jeg fået Brøndby ind med modermælken, og for mig er BIF et fællesskab, der er fedt at være en del af. Hvad har været dine største oplevelser i Brøndby? Her tænkes der både personligt og holdmæssigt på banen, men også uden for banen. - Personligt har det indtil videre været reserveholdskampe for førsteholdet. Holdmæssigt må det generelt være udlandsture, hvor man har kunne være sammen med holdkammeraterne og kunne knytte bånd på en anden måde end i hverdagen. Læs også: Emil Staugaard: Har været glad for beslutningen om at rykke til Brøndby Hvordan vil du beskrive dig selv som spiller? Hvad er dine styrker og hvad skal du arbejde på? - Jeg vil beskrive mig selv som en klog, rolig og boldspillende midterforsvarer, hvor min højde og fart hidtil har været styrker. Jeg skal arbejde på at være hårdere og mere kontant i duellerne, da det ikke altid er nok at være klog og slet ikke nu, hvor jeg er ved at nærme mig seniorfodbold- Hvor spiller du henne om fem år og hvad har du opnået i den periode? - Jeg ser gerne mig selv spille førsteholdsfodbold; om det er i BIF eller andetsteds er ikke rigtig op til mig selv. Jeg bruger dog mest dette som pejlemærke og har mest fokus på dagen imorgen samt, hvilken spiller jeg ønsker at fremtræde som. Ud over Brøndby IF holder Anton Skipper Hendriksen med Liverpool FC. Han ser op til en tidligere Brøndby- og Liverpool-spiller, Daniel Agger, da han har kunne se sig selv i ham. Verdens bedste fodboldspiller er i Skippers optik Cristiano Ronaldo. Forsvarsspilleren har en alsidig musiksmag, men sætter mest hip-hop på. Ud over en god bøf, holder han af en omgang panang-karry thai-ret, når smagsløgene skal forkæles.