3POINT
Anton Skipper

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder3. apr. 2022

Anton Skipper debuterede i Sarpsborg-nederlag

Anton Skipper blev skiftet ind i første halvleg og fik sin debut for Sarpsborg 08, som tabte 1-0 til Viking.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen3. apr. 2022

Midtstopperen Anton Skipper skiftede denne vinter Brøndby IF ud med Eliteserien og Sarpsborg 08 i Norge. Søndag aften startede han på bænken, da Sarpsborg hjemme tog imod Viking, hvor Brøndby har købt Henrik Heggheim og Joe Bell.

Men Skipper måtte i aktion efter 36 minutters spil, da hans forsvarskollega Magnar Ødegaard gik i stykker. Skipper kom dermed ind til sin debut.

Han og holdkammeraterne havde længe kurs mod et enkelt point, men i kampens 89. minut scorede Viking og sikrede sig sejren. 

22-årige Skipper har skrevet under på en kontrakt med Sarpsborg, der løber til udgangen af 2024.

Mest kommenterede nyheder