Anton Skipper debuterede for U/21-landsholdet
Brøndby-spilleren Anton Skipper Hendriksen fik fredag aften debut for det danske U/21-landshold, da de spillede 0-0 mod Ungarn i Aalborg. FOTO: Teis Markfoged A

Brøndby-spilleren Anton Skipper Hendriksen fik fredag aften debut for det danske U/21-landshold, da de spillede 0-0 mod Ungarn i Aalborg. FOTO: Teis Markfoged Anton Skipper Hendriksen har fået sit gennembrud på Superliga-niveau i Brøndby i denne sæson, og i denne landsholdspause kulminerede en god sæson indtil nu for midtstopperen med en udtagelse til det danske U/21-landshold. Skipper blev efterudtaget af den nye U/21-landstræner Albert Capellas, da Luka Racic løb ind i en skade. Capellas har som bekendt en fortid som assistenttræner og U/17-træner i Brøndby IF, men står altså nu i spidsen for det landshold, som Niels Frederiksen forlod, for at tage tøjlerne i Brøndby. Fredag aften skulle 'det nye' U/21-landshold så i aktion for første gang i en træningskamp mod Ungarn. Anton Skipper startede på bænken og med stillingen 0-0 på tavlen, blev Brøndby-spilleren skiftet ind til sin debut for U/21-landsholdet efter en times spil. Skipper var med til fortsat at holde nullet - kampen endte uden scoringer. Det danske U/21-landshold skal i aktion igen på tirsdag, når det gælder EM-kvalifikationskampen mod Rumænien. Kampen spilles på Aalborg Portland Park. 19-årige Anton Skipper har nu repræsenteret Danmark på U/16-, U/17-, U/18-, U/19- og U/21-niveau.