Anton Lyme: Ingen hæver sig over holdet
På trods af stort spilovertag til de blå/gule fra Vestegnen blev det en nulløsning, da Brøndby IF onsdag gæstede Vejle Boldklub i U/17-Ligaen. Alligevel var Brø

På trods af stort spilovertag til de blå/gule fra Vestegnen blev det en nulløsning, da Brøndby IF onsdag gæstede Vejle Boldklub i U/17-Ligaen. Alligevel var Brøndby-træner Anton Lyme tilfreds og fremhæver holdets karakter, hvor alle arbejder for hinanden.FOTO: 3point.dkOnsdag lidt over middag skulle Brøndby IF's hold i U/17-Ligaen forsøge at følge op på weekendens flotte sejr på 5-0 over Silkeborg IF. Skueplads var det fine anlæg VB Parken, og modstander var Vejle Boldklub. Til den opgave havde Brøndby-træner Anton Lyme valgt denne startformation, hvor Filip Andersen (billedet) var tilbage efter at have siddet over mod Silkeborg:Lucas Ziegler Hjalte Andersen – Cornelius Allen – Joseph Mwamba – Matteo Grosso Marinus Larsen Filip Andersen (A) – Benjamin Luka Kold Solomon Opoku Christian Friedrich – Magnus Ravn Det blev en kamp, hvor gæsterne fra Vestegnen nærmest dominerede fra start til slut. Ikke mindst i anden halvleg, hvor Vejle blev presset langt tilbage på banen, og Brøndby samlede stort set alle bolde op. Anstrengelserne gav imidlertid ikke udbytte i mål, og da værterne stort set aldrig blev farlige, endte opgøret, som det startede. På trods af de manglende scoringer, var det en meget tilfreds Brøndby-træner, som 3point.dk talte med efter kampen. - Det er igen en fin præstation af drengene. Alle giver noget af sig selv til fællesskabet i jagten på, at vi som hold lykkes. Det gør mig som træner rigtig glad. Ingen er hævet over holdet. Ingen er for fine til at tage arbejdshandskerne på. Det giver noget bund i de ting, vi foretager os på banen, siger Anton Lyme og fortsætter:LÆS OGSÅ om Anton Lymes syn på storsejren over Silkeborg - Vores presintensitet er høj, og vi lykkes godt med hele tiden at være over Vejle. De har det overordnet svært på bolden. Vores defensiv har rigtig godt styr på de ting, Vejle prøver at sætte op, og det er primært på standardsituationer, at de bliver farlige. - Drengene har arbejdet meget hårdt og fokuseret på træningsbanen de sidste uger, og det er tydeligt, at vi på den baggrund har ramt noget godt på det seneste. Det skal vi for alt i verden bygge videre på. Der er stadig mange step, der skal tages, og de step skal jagtes hver eneste dag, slår Brøndbys U/17-træner fast. På trods af det uafgjorte resultat og det ene point, avancerede Brøndby to pladser i tabellen og ligger nu i midten med en forsigtig og elastisk krog i medaljepladserne. Spørgsmålet er så, om elastikken skal strammes eller løsnes over de næste opgør, hvor det førstkommende er hjemme mod FC Midtjylland lørdag den 26. oktober kl. 14:15. Kampen i tal Vejle Boldklub - Brøndby IF 0-0 42. minut: Gult kort til Magnus Ravn (BIF) 59. minut: Oscar Sejrup IND / Magnus Ravn UD 60. minut: Louis Christoffersen IND / Benjamin Luka Kold UD 69. minut: Kasper Larsen IND / Matteo Grosso UD 73. minut: Gult kort til Matias Tomaselli (VB) 90. minut: Gult kort til Cornelius Allen (BIF)Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's resultater og program Præcis samtidig mødtes de samme to klubber også i U/15-Ligaen samme sted og med samme resultat. Det er nyt fra denne sæson, at der er en landsdækkende U/15-Liga, og med onsdagens resultat indtager Brøndby IF fjerdepladsen lige efter Vejle Boldklub. De blå/gule har dog en kamp eller to i hånden og er helt inde i medaljestriden.Stillingen i U/15-Ligaen Brøndby IF's resultater og program