Anthony Jung: Vil give alt, hvad jeg har
Brøndby har netop lejet den tyske venstreback Anthony Jung i RB Leipzig. Tyskeren glæder sig til at vise sig frem i Brøndby, som han er meget glad for at skulle

Brøndby har netop lejet den tyske venstreback Anthony Jung i RB Leipzig. Tyskeren glæder sig til at vise sig frem i Brøndby, som han er meget glad for at skulle spille for. FOTO: Brøndby IF. Torsdag formiddag blev det offentliggjort, at Brøndby henter den 25-årige venstreback Anthony Jung på en 1-årig lejeaftale i RB Leipzig. Tyskeren glæder sig til at komme i gang, og forventer ikke, der går lang tid, før han kan være i spil til kampene. - Jeg er meget begejstret ved tanken om at skulle spille i Brøndby IF og vise, hvad jeg kan. Jeg kender træneren, og jeg kender spillestilen og træningsmetoderne, så jeg kommer ikke til at bruge lang tid på at vænne mig til spillet, fortæller Jung til Brøndbys hjemmeside. Det er - ifølge ham selv - en arbejdsivrig back, der nu er kommet til dansk fodbold. - Fansene kan forvente, at jeg vil give alt, jeg har, for klubben og holdet. Jeg håber, at vi kan få en rigtig succesfuld sæson, og at jeg kan hjælpe til med at gøre den mindeværdig. Anthony Jung får trøje nummer 3 i Brøndby IF.