3POINT
Nyheder7. mar. 2020

Anthony Jung roser Brøndbys angrebs-duo

Forårstopscorer Anthony Jung roser angriberne Simon Hedlund og Samuel Mraz. Deres samarbejde bliver bedre og bedre, lyder det fra forsvarsspilleren. FOTO: Teis

3point person
3point.dk7. mar. 2020

Forårstopscorer Anthony Jung roser angriberne Simon Hedlund og Samuel Mraz. Deres samarbejde bliver bedre og bedre, lyder det fra forsvarsspilleren. FOTO: Teis Markfoged Brøndby IF sagde denne vinter farvel til topscorer Kamil Wilczek. Dominik Kaiser vinkede også farvel til Vestegnen, så hvor skulle målene komme fra? Brøndby har været flittigt scorende i foråret indtil videre, selvom Anthony Jung noget overraskende har tegnet sig for to af de seks Brøndby-mål indtil nu. Både Simon Hedlund og angrebskollegaen Samuel Mraz står noteret for en enkelt kasse hver i foråret. De høster ros for deres arbejde fra forårstopscorer Jung. - Vi vidste ikke helt sikkert, hvordan vi skulle balancere os ud af de mange mål, som forsvandt med Kaiser, Wilczek og Mukhtars afgange. Vi vidste, at der ville blive nogle ændringer. Men vi har udfyldt hullerne som hold. LÆS OGSÅ: Brandvarm Niels Frederiksen med opsang i kulden - Simon (Hedlund, red.) har gjort det rigtig godt oppe foran. Jeg fortalte ham det også efter Aalborg-kampen. Han skabte rigtig mange chancer, og det var rart at se. Jeg blev også rigtig glad, da han scorede i søndags mod Lyngby efter oplæg fra Samuel (Samuel Mraz, red.). De to angribere begynder at finde hinanden i højere grad. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at de agerer som en duo, og det ser vi mere og mere af. - Vi vidste ikke, hvad der ville ske, hvem der ville score, og hvordan vi ville spille. Holdet viser en god reaktion på det hele lige nu. Vi prøver at arbejde hårdt, og de to angribere forsøger at lære hinanden endnu bedre at kende og finde hinandens løbemønstre for at få den bedst mulige rytme på holdet. Brøndby skal søndag op mod et hold, hvor der som regel bliver scoret flittigt i de indbyrdes kampe. Det gælder FC Nordsjælland i Farum søndag klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder