Ante Erceg har karantæne mod Esbjerg
For fjerde Superligakamp i træk ragede kroatiske Ante Erceg en advarsel til sig i gårsdagens derby i Telia Parken. Advarslen betyder, at angriberen er i karantæ

For fjerde Superligakamp i træk ragede kroatiske Ante Erceg en advarsel til sig i gårsdagens derby i Telia Parken. Advarslen betyder, at angriberen er i karantæne i Brøndbys næste kamp. I sommer hentede Brøndby IF den kroatiske angriber Ante Erceg for at forstærke klubbens offensiv. Erceg har indtil videre leveret fint med tre scoringer i sine første fem Superligakampe, men der er et andet parameter, han scorer endnu højere på, nemlig advarsler. Efter en debut i Randers uden kort, har Erceg nu fået en advarsel i sine sidste fire Superligaoptrædender mod hhv. Vejle, Hobro, FC Nordsjælland og FC København. Det resulterer nu i en karantænedag, som skal afsones i weekendens kamp på Brøndby Stadion mod Esbjerg fB. Det står klart efter Ercegs spark mod Denis Vavro i gårsdagens kamp er blevet takseret til seks strafpoint ifølge Superstats.dk.