3POINT
Ante Erceg.

Mikkel Joh / Joh-Foto

Nyheder23. aug. 2020

Ante Erceg debuterede for Osijek mod sin tidligere klub

Søndag fik Brøndby-ejede Ante Erceg debut for NK Osijek. Modstander var angriberens tidligere klub Hajduk Split, som vandt 2-1.

3point person
Steen Sørensen23. aug. 2020

Onsdag i denne uge blev Ante Erceg udlejet fra Brøndby IF til NK Osijek i angriberens hjemland Kroatien. Allerede søndag blev det til debut for Erceg, som i hjemmekampen mod Hajduk Split blev skiftet ind i pausen. Ud fra Osijeks live update på klubbens hjemmeside havde Ante Erceg ikke så mange aktioner i kampen, men kom dog til en nærgående afslutning i 89. minut. På det tidspunkt førte gæsterne fra Split 2-1, som både var pause- og slutresultatet.

Sjovt nok er Hajduk Split en af Ante Ercegs tdiligere klubber, og det var netop, da angriberen var hos klubben fra den kroatiske kystby, at Brøndby IF for alvor fik øjnene op for Erceg. I en kvalifikationskamp til Europa Leage tilbage i sommeren 2017 scorede Ante Erceg to gange mod Brøndby IF og bidrog dermed temmelig kraftigt til den samlede sejr på 2-0 til Hajduk Split.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder