Anmeldelse: Vi Står Her Stadig

Følgende er en anmeldelse af Vi Står Her Stadig. Anmelder er Morten Bjørnholt, som har en fortid som fast bestanddel af det gamle AHO. Sæsonkortholder og fast mand på Sydsiden, som følger klubben tæt i medier og på banen. Kender ikke forfatteren personligt.

Nanna Møller Karlsen: Vi står her stadig. 185 sider

299,- Forlaget Helmin & Sorgenfri

I fodboldbogen ”Fever Pitch” skriver Nick Hornby: ”Der er ingen grænser for fodboldspilleres fantasi, når det gælder at skuffe sine fans”. 

Det blev jeg bekræftet i, da jeg skulle til at skrive anmeldelsen her. Her fik jeg nemlig en besked fra en FCK-Fan: ”Av, den må gøre naller på Vestegnen”. I beskeden sidder Kamil Wilczek i FCK-trøje.

Hornbys citat kunne i det hele taget være titlen på en bog om Brøndby IF de sidste ti år. Men titlen kunne også være ”Vi står her stadig” og handle om, at uanset hvor meget båden gynger, så er der ingen, der springer over bord. 

Sådan en bog er ”Vi står her stadig”. Den beskriver nedturene og opturene. Og hvem skulle ellers skrive den historie end brøndbyfan og journalist Nanna Møller Karlsen? Forfatteren er chefredaktør og ejer af brøndbysitet 3point og podcasten BrøndbyLyd, og har derfor sin gang blandt både fans, spillere, trænere, journalistkollegaer og ledelse. 

Formålet har været gigantisk. I forordet skriver forfatteren, at bogen vil skabe ”en fælles historieskrivning for fans af Brøndby IF om et årti, som på godt og ondt har præget os og sat spor (…) Det er hele Brøndby IF, bogen handler om.”

Hele Brøndby IF igennem et årti. Det er noget af en mundfuld. Men det er faktisk, hvad ”Vi står her stadig” er. 

Et årti med store udsving

Bogen er lækker at få i hånden. Det er en hardback og der er tydeligvis tænkt over opsætningen i bogen. Kapitelskift er markeret med gule sider, og der er lagt fortællinger ind om blandt andet ”Hytten”, der er holdt i blåt. 

”Vi står her stadig” følger udviklingen i forskellige temaer som ”Et årti på tribunen” og ”Den sportslige slingrekurs”, der beskriver fanscene, den sportslige ledelse og andre emner. Det fungerer rigtig godt, og gør også bogen egnet som opslagsværk. Bagsiden er dog, at der kommer en del gentagelser undervejs, som når der refereres næsten identisk til Thomas Franks første kamp mod FC Vestsjælland på siderne 15 og 107. 

Der indledes med et kort historisk rids, der lægger i forlængelse af anden del af Jens ”Jam” Rasmussens udgivelse ”formanden” fra 2009. 

Vi står med Per Bjerregaard ved roret og en åbenmundet Kasi- Jesper huserende i medierne. En frygtelig tid, som Nanna Møller Karlsen fint beskriver med fanprotester og stor afstand mellem fans og ledelse. Institutionen Bjerregaards endelige afgang juli 2012 beskrives, men tager man hans betydning for klubben i betragtning, så er den overgang efter min mening lidt stedmoderligt behandlet. Til gengæld får Jan Bech Andersens ejerskab og tiden under Zornigers mere fylde. For andre vil den priortering give god mening.

Forbrødring mellem fans og ledelse

Det er tydelig i Nanna Møller Karlsens beskrivelse af overlevelsessæsonen, at her sker der noget, som får folk til at rykke sammen i bussen. Den første SLO ser dagens lys, og det syder og bobler med faninitiativer som Det nye Brøndby, Brøndbys Fremtid og Brøndby Supporters Trust. Alt det kommer bogen godt omkring, og det er godt at høre de involverede fortælle om den her brydningstid.

Kapitlet om fanscenen følger udviklingen op til i dag, hvor fans har en repræsentant i bestyrelsen, og hvor tiden under den endnu ulmende corona-krise tages under kærlig behandling. Blandt andet med historien om over 34.000 solgte ”Aldrig alene” trøjer.

I kapitlerne om den sportslige ledelse og administrationen forstår man, hvorfor det ikke er lykkedes at skabe de sportslige resultater. Fyringerne, intrigerne og den økonomisk uansvarlighed var man måske nok bekendt med i nuet, men når det sådan tages under historisk behandling af Nanna Møller Karlsen er det øjenåbnende for en almindelig fan som mig. Der er trøst at hente. Det har været værre end i dag.

Tæt på det skete

Bogen virker bedst, når ordet gives til folk, der med egne øjne har oplevet det skete. 3pointsskribenten Klaus Byr skriver for eksempel om tiden under Thomas Frank på siderne 108 - 110. Her kommer der nogle interessante bud på, hvad der gik galt i Brøndby IF for den nu så succesfulde træner.

Men Nanna Møller Karlsen bruger også sine egne oplevelser. Der er blandt andet en anekdote fra sommeren 2019:

”I den halvkolde reception sad jeg i en af de sorte gæstestole med min bærbare i skødet. Over for mig sad Ekstra Bladets journalist Mads Wehlast og arbejdede. Mellem os et lille træbord med en kop kaffe, en oplader og et kamera. Det var en typisk arbejdsdag i Brøndby. Lige indtil Mads´ telefon ringede og jeg hurtigt kunne se i hans blik, at det ikke var et hvilket som helst tip, der tikkede ind.”

Tippet omhandlede C.V.´s skifte til en ny titel som fodbolddirektør i Brøndby IF, mens Ebbe Sand endnu sad der. I stedet for alene at referere at Brøndby IF skiftede sportslig ledelse i 2019, giver den slags anekdoter liv til historien om Brøndby IF.

Citatet fortæller også, hvordan Nanna Møller Karlsen forholder sig til sit stof. I forordet toner forfatteren rent flag, og titulerer sig selv ”glødende brøndbyfan”. Det går igen gennem bogen, hvor fansene er ”Vi”, og hun ikke er bange for at præsentere sin personlige vinkel på begivenhederne. Som her fra dagen efter Horsens 2018:

”De uskyldige, naive sekunder, lige når man vågner, hvor man har glemt, hvad der skete dagen før…. For så at blive ramt af et godstog. Et godstog af bristede drømme, chok og vrede.”  (”Vi står her stadig”, s. 52)

Vi kommer tæt på, men det giver mening, fordi man kan genkende følelserne og forstå oplevelserne.

Alle bollesparks moder

To kapitler skiller sig ud. Det ene om ”Tre pokalfinaler på stribe”. Det andet om ”Redning og fiasko i Horsens”. Det sidste kapitel var det, jeg var mest spændt på, og set i tilbageblik var de kampe symptomatiske for årtiets vekslen mellem eufori og ”bollespark”.

På forunderlig vis fik CASA-Arena i Horsens en enorm betydning for årtiet. Nanna Møller Karlsen har andetsteds sagt, at man gerne må få ”gåsehud undervejs” i læsningen af bogen her. Det skete så her for mig.

Det var svært at frasige byen Horsens en vis skønhed den majaften i 2013, hvor vi overlevede en nedrykning. Anderledes var det fem år senere. Vejret var fremragende, men en 2-2 scoring overskyggede skønheden. Der var ellers bygget op til noget stort.

Jeg husker særligt det forår for én oplevelse. Hjemmekampen mod FC Nordsjælland den 29 april. Vi vinder 3-1 og afstanden til FCM holdes i en grad, så alt peger på et mesterskab. Spillet flyder, og absolut intet tyder på, at spillernes sult er aftagende i den kamp. Humøret er højt på tribunen. Den tidligere omtalte Jens ”Jam” Rasmussen kommer så med de ord, som står mejslet, men som jeg aldrig har fået ham konfronteret med: ”Det her bliver alle bollesparks moder”. Vi grinede bare ned i fadøllen. Men sådan blev det. 

Modsat de andre kapitler er det her ikke lystlæsning, men spændende er det. Jeg er sikker på, at Nanna Møller Karlsens beskrivelse af et Horsens spækket med forventningsfulde brøndbyfans ved langborde med fadøl vil skabe meget konkrete minder. Og nå ja, så sker der det, der sker. Forfatteren følger op på kampen og tager os med i mixed zone efter kampen. Her får vi spillernes reaktioner. De var ikke anderledes end dem på tribunen.

Man kan ydmyge sine ofre med medlidenhed. Og i bogen er der en lille sidehistorie, hvor den på aftenen overstadigt jublende horsenstræner Bo Henriksen fortæller, hvordan kampen havde et efterspil for ham. Han trænede et U/12 hold i Albertslund, og en 11-årig dreng kommer hen til ham og siger: ”Jeg er ikke sur over det, jeg er bare virkelig ked af det. Virkelig ked af det” (”Vi står her stadig”, s. 52)

For Bo Henriksen var det bare en enkelt kamp, for spillerne og brøndbyfans i alle aldre blev det et traume. 

En bog for fodboldfans

”Vi står her stadig” er først og fremmest for fodboldfans. Der er for mange underforståede præmisser, der ikke gør den læsbar for folk uden fodboldinteresse. Det er jo bare fodbold, går ikke her. 

I et interview op til bogens udgivelse fortalte Nanna Møller Karlsen, at ”Vi står her stadig” skulle være ”letlæst”. Det er den. Jeg vil vurdere, at den mest henvender sig til unge og voksne, men derfor kan den måske godt læses af børn? Jeg ”tvang” min søn og fodboldmakker på 12 til at læse kapitlet om Horsens. Han har især oplevet 2018 kampen og ved derfor, at livet er andet end FIFA, evig sommer og fredagsslik.

Bagefter forklarede han, at han fint ”kunne forstå det”, og at det var ”spændende, fordi han fik billederne fra dengang i hovedet og kunne huske dagen”. Det med at ”genkalde følelser” og få billeder i hovedet var netop et formål med bogen. Jeg vil kalde det en anbefaling af bogen til andre børn.

Endelig vil jeg gætte på, at bogen også er interessant for andre klubbers fans. Her bliver de taget ind i hjertet af en modstanderklub, og for nogen vil horsenskampene sikkert være fornøjelig læsning.

Forlaget

Bogen er udgivet på det nye forlag Helmin & Sorgenfri, der i en særudgave af BrøndbyLyd har fortalt, at de vil ”være dem, der tager fodbolden seriøst”. 

Det lykkes med bogen her. Det er ikke altid, at man kan finde den hybrid af en person, der kan afdække en hel klub som Nanna Møller Karlsen, men det er en god idé at lade folk, der selv er en del af begivenhederne fortælle. 

Typisk nok forstod forlaget også hurtigt, at en forside med Wilczek ikke længere var en sællert. Selvfølgelig skulle en spiller, der kender prisen på alt, men værdien af ingenting ikke pryde forsiden. Omslaget kan nu udskiftes ved kontakt til forlaget. 

Wilczek kom ikke til at ødelægge min læseoplevelse. ”Vi står her stadig” er en glimrende bog, der formår at samle årtiet i Brøndby IF. Og den fortæller, at nok er skuffelserne flere end succeserne, men man er aldrig alene.