3POINT
Nyheder9. jan. 2020

Anis Ben Slimane skal træne med førsteholdet i Brøndby frem til forårsstart

Anis Ben Slimane var i dag med til træningen, da førsteholdet startede op efter ferien. Det skal han gøre frem til Superliga-starten og han skal også med første

3point person
3point.dk9. jan. 2020

Anis Ben Slimane var i dag med til træningen, da førsteholdet startede op efter ferien. Det skal han gøre frem til Superliga-starten og han skal også med førsteholdet på træningslejr. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Anis Ben Slimane er et spændende talent, som tidligere har imponeret, når han har været oppe og træne med førsteholdet. Det har han i øvrigt også gjort for landsholdet, hvor han blandt andet scorede to mål i samme kamp. Nu får han for alvor chancen for at vise sig frem i Brøndby, da han skal træne med førsteholdet frem til sæsonstarten i midten af februar. Derfor skal Anis Ben Slimane med på træningslejr til Portugal også, og han glæder sig til at bevise over for trænerne og truppen. - Jeg var på ferie i Thailand, da jeg fik beskeden om, at jeg skulle deltage i opstarten med Superliga-truppen. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre eller sige, men jeg havde allermest lyst til bare at gå i gang med at træne med det samme, udtaler han til brondby.com og fortsætter; - Min tro på mig selv er stor, og jeg føler, at jeg kan være med efter at have trænet med engang imellem i efteråret og spillet reserveholdskampe. Men jeg vil gerne bevise det over for trænerne og truppen også. Det er gået stærkt, siden jeg kom tilbage til klubben, men at jeg får lov til at træne med det bedste hold, viser også, at det var det rigtige for mig at gøre. Brøndbys fans kan på fredag se Anis Ben Slimane i aktion, da han også er udtaget til KMD Cup.

Mest kommenterede nyheder