3POINT
Nyheder14. dec. 2018

Anføreren takker af i Brøndby: Den sværeste beslutning i mit liv

Fredag formiddag afslørede Brøndby og Johan Larsson, at den svenske anførers aftale med klubben ikke forlænges, og han derfor forlader klubben ved årsskiftet. L

3point person
3point.dk14. dec. 2018

Fredag formiddag afslørede Brøndby og Johan Larsson, at den svenske anførers aftale med klubben ikke forlænges, og han derfor forlader klubben ved årsskiftet. Larsson selv er stolt af sin tid i klubben, som betyder meget for ham. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby skal have ny anfører. Det står klart, efter Johan Larsson fredag afslørede sit farvel til Vestegnsklubben. En klub, som Johan Larsson har været anfører i det seneste halvandet år. - Jeg er utrolig taknemmelig for mine fire år i Brøndby IF. Der har været rigtig mange højdepunkter, men at overtage anførerbindet efter Kalle (Thomas Kahlenberg, red.) var for mig en stor ære, og det vil være noget, jeg altid vil huske. At løbe ind på Brøndby Stadion med anførerbindet om armen er noget helt specielt, siger Larsson til Brøndbys officielle hjemmeside. Han vil tænke tilbage på sin tid i klubben med stor glæde. - Jeg er glad og stolt over at have været med til at udvikle klubben i de sidste fire år, så vi i dag står et langt bedre sted. Det har derfor også været den måske sværeste beslutning i mit liv indtil videre at takke nej til en forlængelse, men jeg har en alder, hvor det er nu, jeg skal ud og prøve af hvor langt mine evner rækker. Så ligeså vemodig jeg er over at kampen på søndag er den sidste for Brøndby IF i denne omgang, så ser jeg også frem til at prøve af et andet sted, hvor langt jeg selv har rykket mig. Du har mulighed for at sige farvel til anføreren på søndag, når han spiller sin sidste kamp på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder