3POINT
1726427481-DSC0638446.jpg

Adam Møller Karlsen

Nyheder15. sep. 2024

Anfører Rasmussen: Stolt, glad, og beæret

Brøndbys nye \\\'Kaptajn Rasmussen\\\' havde ikke svært ved at finde glæden frem efter første kamp – og sejr – som anfører. Han mener dog ikke, han skal bære det hele alene.

3point person
Anders Villaume Vestergaard15. sep. 2024

Stolt. Glad. Beæret. 

Det var ordene, Jacob Rasmussen satte på følelsen af at stå med anførerbindet omkring armen efter sin 37. kamp i den gule trøje.

– Det er en fed følelse. Det er et kæmpe skulderklap. 

– Jeg prøver at være den, jeg er, uanset om jeg er anfører eller ej. Men det er klart, at når man bliver udnævnt til anfører, hviler der naturligvis et ekstra ansvar, siger Jacob Rasmussen. 

Det er dog en titel, den 27-årige midterforsvarer ved, han har alene, men han mener ikke, han står alene med ansvaret. 

– Jeg har en masse gode holdkammerater, og vi skal bære i flok, men der er jo én, der skal være anfører. 

– Vi skal sætte en standart for, hvordan vi skal arbejde i hverdagen, og hvordan vi skal gribe hver enkelt kamp an. 

Jacob Rasmussen kom til Brøndby sidste sommer, og han er på kontrakt med Vestegnsklubben frem til sommeren 2027.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder