Anfører Larsson: Vi skal lukke kampen tidligere
Johan Larsson spillede kunne, fra en uvant plads i det centrale forsvar, se Brøndby vinde i Aalborg for første gang i seks år. Anføreren var tilfreds med indsat

Johan Larsson spillede kunne, fra en uvant plads i det centrale forsvar, se Brøndby vinde i Aalborg for første gang i seks år. Anføreren var tilfreds med indsatsen, men så gerne, at Brøndby havde lukket kampen. Johan Larsson var en tilfreds anfører efter 1-0-sejren i Aalborg søndag aften. En kamp, som gik lidt op og ned, men som Larsson alligevel mener, Brøndby vandt fortjent. -Det er en kamp, som vi starter fremragende. Vi spiller med højt pres, vi vinder bolde og vi får scoret tidligt. Så går det lidt ned, og da Hjörtur må gå ud, så mister vi momentum og stopper med at presse. I anden halvleg får vi bedre styr på tingene. Vi skal bare lukke kampen tidligere, vi har 4-5 100%-chancer som vi bare skal score på, sagde anføreren til 3point.dk efter kampen. I forbindelse med Hjörtur Hermannsons skade efter bare 20 minutter, blev Johan Larsson sendt i midterforsvaret. En plads, han ikke har spillet før, men der var alligevel tilfredshed at spore: -Det var første gang jeg skulle derind, og det var hårdt. Nogle gange vidste jeg ikke helt om jeg skulle falde tilbage eller presse på, men jeg synes vi styrer kampen fint. Det er svært at spille i Aalborg og holde dem fra målchancer, men så har vi en god landsholdskeeper der redder os, siger Larsson, som samtidig er tilfreds med, at det lykkedes Brøndby at vinde i Aalborg, hvor de blå-gule traditionelt har haft det svært. -Vi havde to ture til Aalborg sidste sæson, hvor det var rigtig hårdt at tage hjem. Det ville vi ikke levere igen. Vi ville spille vores kamp, og vi ville bringe den kvalitet, som vi ved, vi har. Så ved vi, de får det svært. Når vi spiller vores spil, er det meget svært at spille mod Brøndby. Med sejren bevarede Brøndby IF førstepladsen i Alka Superligaen.