3POINT
Nyheder20. jul. 2017

Anfører Larsson: Fortjent at vi går videre

Johan Larsson er ikke tilfreds med at have tabt til finske VPS, men mener ikke der er tvivl om, at det var det rigtige hold, der gik videre. Brøndbys anfører er

3point person
3point.dk20. jul. 2017

Johan Larsson er ikke tilfreds med at have tabt til finske VPS, men mener ikke der er tvivl om, at det var det rigtige hold, der gik videre. Brøndbys anfører er ikke i tvivl om, at det var fortjent at Brøndby gik videre. - Det var fortjent. Vi vidste, det ville blive en svær kamp, det kunne vi mærke, da vi spillede mod dem på hjemmebane. De har meget kvalitet, specielt med bolden. Det kunne også være vores våben, hvis vi kunne vinde bolden højt. Men vi får Jan udvist tidligt i anden halvleg, hvilket gør at vi skal jagte bolden rigtig meget. Men set over to kampe er der ikke noget at snakke om, siger Johan Larsson til Brøndby Indefra. Brøndby tillod meget få chancer imod sig efter pausen. Det var et bevidst valg, fortæller Larsson. - Vi ved, vi er videre. Der er ingen grund til at gå frem for os, så vi bliver i vores positioner og forsvarer vores felt, og det gør vi ganske udmærket i anden halvleg. Det er aldrig okay at tabe sådan en kamp, men vi er videre og det er det vigtigste. I næste runde i Europa League-kvalifikationen venter kroatiske Hajduk Split.

Mest kommenterede nyheder