3POINT
Nyheder26. feb. 2017

Anfører Larsson: Det, der kendetegner et tophold

Brøndby vandt søndag 2-1 i Haderslev over Sønderjyske. Sejren kom i land efter en skidt Brøndbykamp, hvor sønderjyderne i store dele af specielt anden halvleg p

3point person
3point.dk26. feb. 2017

Brøndby vandt søndag 2-1 i Haderslev over Sønderjyske. Sejren kom i land efter en skidt Brøndbykamp, hvor sønderjyderne i store dele af specielt anden halvleg pressede Brøndby i bund. Det var langt fra kønt, det, Brøndbyspillerne leverede søndag aften i Haderslev. Alligevel rendte de blå-gule afsted med 3 point, og det er anfører Johan Larsson tilfreds med. - Det var det måske (en ufortjent sejr, red.). Men det er også det der kendetegner et tophold. At vi kan vinde kampene, selvom det ikke går så godt. Så skal vi hive 3 point hjem, og det gør vi godt ved at vende kampen efter at have været bagud 0-1, sagde Larsson efter kampen til Onside. Han peger samtidig på, hvad det er, der ikke fungerer i kampen. - Det har været sådan, at når det ikke helt fungerer i vores høje presspil, så bliver vi sårbare nede bag i, og så bliver der løbet mange negative meter. Kan du huske hvornår, under Alexander Zorniger, at I har været presset så meget i bund? Nej, det kan jeg faktisk ikke. Brøndbys næste opgave er i Superligaen på søndag, hvor FC Nordsjælland venter.

Mest kommenterede nyheder