3POINT
Nyheder18. okt. 2017

Andrew Oseni: Kan lide at løbe de ekstra meter

Han er hurtig, har god fysik og kan lide at løbe de ekstra meter. Andrew Oseni er #DagensBiffer og du kan blive klogere på ham her. Andrew Oseni var så sent som

3point person
3point.dk18. okt. 2017

Han er hurtig, har god fysik og kan lide at løbe de ekstra meter. Andrew Oseni er #DagensBiffer og du kan blive klogere på ham her. Andrew Oseni var så sent som i august udtaget til det danske U/16-landshold, da de mødtes i Nyborg til en træningssamling. Han tørner til daglig ud for Brøndbys U/17-mandskab, hvor han er førsteårs. I dag kan du møde Andrew Oseni som #DagensBiffer. Fakta: Fødselsdato: 07/02-2002 Position: Højrekant Favoritben: Højre Højde: 172 cm. Klub før Brøndby: SB50 Hvornår startede du i Brøndby og hvad er dit indtryk af klubben? - Jeg startede i klubben i 2015. For mig er Brøndby IF mit andet hjem. Vi har et rigtigt stærkt bånd sammen og vi snakker godt sammen uden for banen og på banen. Hvad har været dine største oplevelser i Brøndby? Her tænkes der både personligt og holdmæssigt på banen, men også uden for banen. - Min personligt største oplevelse i Brøndby, var da jeg på U/14 scorede i sidste minut til 2-1 og gav os andenpladsen. Hvis vi ikke vandt den kamp ville vi ende som nummer chok. Hvordan vil du beskrive dig selv som spiller? Hvad er dine styrker og hvad skal du arbejde på? - Jeg ser mig selv som en meget aggressiv spiller, som altid kan lide at løbe de ekstra meter. Jeg har en god fart og jeg har min fysik med mig. Jeg skal arbejde med mine førsteberøringer. Hvor spiller du henne om fem år og hvad har du opnået i den periode? - Det kan jeg ikke svare på, men jeg spiller i Brøndby, for at blive til noget i Brøndby, så jeg ser mig selv på en plads i Superliga-truppen. Andrew Oseni holder også med FC Barcelona og han synes Lionel Messi er verdens bedste fodboldspiller. Han ser op til mange, men hvis han skal vælge en ud, vil han vælge Neymar. Han lytter til pop, hiphop og rap - en masse forskelligt musik - det kommer an på humøret. Yndlingsmaden er mamas mad.

Mest kommenterede nyheder