3POINT
Nyheder17. aug. 2017

Andreas Pyndt: Vi kan få medaljer

Som andetårs U/17-spiller og fast mand på landsholdet må det forventes, at Andreas Pyndt Andersen bliver en af de bærende kræfter på Brøndby IF's hold i U/17-Li

3point person
3point.dk17. aug. 2017

Som andetårs U/17-spiller og fast mand på landsholdet må det forventes, at Andreas Pyndt Andersen bliver en af de bærende kræfter på Brøndby IF's hold i U/17-Ligaen her i den nye sæson. Midtbanespilleren tror på, at de blå/gule vil blande sig, hvor det for alvor er sjovt. Lørdag eftermiddag åbner Brøndby IF deres sæson i U/17-Ligaen med et brag på hjemmebane. Der står derby på menuen, når FC København er gæster på bane 2 kl. 13:00. De blå/gule skal forsøge at veksle sidste sæsons sølvmedaljer til et sæt af lidt mere ædel metal, og en af holdets midtbaneprofiler regner bestemt med, at Brøndby vil være med, hvor det er sjovt. - Jeg tror på, at det bliver en god sæson med vores stærke 02'ere, som er rykket op til os. Vi kan spille med om medaljer, siger Andreas Pyndt Andersen til 3point.dk og peger lidt overraskende, men forfriskende på Randers Freja som en alvorlig medbejler. - De har en stærk 01-årgang, som jeg tror kan trække mange point i land. Jeg vil gøre, som jeg plejer Allerede i sidste sæson som førsteårs i U/17-Ligaen profilerede Andreas Pyndt Andersen sig på de blå/gules midtbane, hvilket også blev belønnet med en U/16-landsholdsplads, som i den nye sæson er vekslet til, hvad der ligner en fast plads på U/17-landsholdet. Det må derfor forventes, at midtbanespilleren bliver en af de bærende kræfter på holdet. - Jeg vil egentlig ikke ændre så meget. Jeg vil gøre, som jeg plejer og spille mit spil. Så skal alt det andet nok komme, siger Andreas Pyndt om det ansvar, der helt naturligt vil komme til at hvile på hans skuldre. Som nævnt åbner Brøndby på lørdag sæsonen i U/17-Ligaen med et derby på hjemmebane, og allerede ugen efter gælder det på udebane de forsvarende mestre fra AGF. De blå/gule fra Vestegnen får med andre ord en hård start - i hvert fald på papiret. Se hele Brøndbys kampprogram her.

Mest kommenterede nyheder