Andreas Pyndt nettede i dansk sejr
Brøndby-talentet Andreas Pyndt Andersen kom på tavlen for det danske U/17-landshold, da de tirsdag eftermiddag slog Cypern med 3-2. Flere af de danske U-landsho

Brøndby-talentet Andreas Pyndt Andersen kom på tavlen for det danske U/17-landshold, da de tirsdag eftermiddag slog Cypern med 3-2. Flere af de danske U-landshold er i øjeblikket på Cypern, hvor de under lunere himmelstrøg er på træningslejr. Brøndby har flere spillere med, blandt andre Andreas Pyndt Andersen, Morten Frendrup og Muamer Brajanac på U/17-landsholdet. Tirsdag skulle de i kamp i en træningskamp mod Cypern. Pyndt og Frendrup startede begge inde på den danske midtbane, mens angriberen Brajanac startede på bænken. Danmark kom foran 1-0, inden Cypern fik udlignet. Men takket være Andreas Pyndt, kunne danskerne gå til pause med en føring, da han få minutter før pausen smækkede bolden i nettet i det korte hjørne. Brajanac blev sendt på banen efter 57 minutter og kunne fra banen se Cypern udligne. Men de rødblusede fik svaret igen minuttet efter og Gustav Isaksen gjorde det til slutresultatet 3-2 til Danmark. KAMPFAKTA: Cypern U/17 - Danmark U/17 2-3 (1-2) 15. minut: 0-1; Christoffer Petersen 17. minut: 1-1 40. minut: 1-2; Andreas Pyndt 57. minut: Thomas Christiansen UD / Jonas Mortensen IND 57. minut: Jeppe Pedersen UD / Mads Larsen IND 57. minut: Andreas Kirkeby UD / Muamer Brajanac IND 64. minut: Christoffer Petersen UD / Mikkel Møller Larsen IND 64. minut: Oliver Tølbøll UD / Gustav Mogensen IND 64. minut: Oliver Villadsen UD / Gustav Isaksen IND 69. minut: 2-2 70. minut: 2-3; Gustav Isaksen 77. minut: Andreas Pyndt UD / Matlhe Højholt IND 77. minut: Morten Frendrup UD / Nikolas Dyhr IND