Andreas Bruus scorede fire gange i reserveholds-sejr i Helsingør
Andreas Bruus scorede fire mål, da reserveholdet slog FC Helsingør med 5-0. Det giver ham blod på tanden og han føler, at han udvikler sig godt i klubben. Brønd

Andreas Bruus scorede fire mål, da reserveholdet slog FC Helsingør med 5-0. Det giver ham blod på tanden og han føler, at han udvikler sig godt i klubben. Brøndbys reservehold spillede mandag eftermiddag i Helsingør og kunne tage en 5-0-sejr med hjem til Vestegnen. Den unge angriber Andreas Bruus var iøjnefaldende og scorede fire gange. Det var U/19-cheftræner Frederik Birk, der stod i spidsen for holdet, og han havde mange af de spillere, han arbejder med til daglig, med i truppen. Brøndby stillede op som følger:Casper HauervigSvenn Crone - Joel Kabongo - Anton Skipper Hendriksen - Frederik TønsbergFilip BlazekJesper 'Jobbe' Lindstrøm - Peter BjurAgust HlynssonAndreas Bruus - Mileta RajovicBrøndby på bolden - kørte modstanderen træt Det unge Brøndby-hold leverede en god indsats i Helsingør, hvor de var meget på bolden og fandt skarpheden frem i anden halvleg. Superliga-truppens Joel Kabongo kan glæde sig over et clean sheet og fortæller om kampen: - Vi havde bolden stort set hele kampen. Men vi kom ikke til de store chancer i første halvleg, så den stod 0-0 ved pausen, forklarer Kabongo. - I anden halvleg satte vi tempoet op og kom til mange chancer. Man kunne tydeligt mærke, at vi havde kørt modstanderne trætte. På 3point.dk kender vi i skrivende stund ikke Helsingørs startopstilling, men da de har en Superliga-kamp i Hobro mandag aften må det formodes, at de ligesom Brøndby har stillet med mange unge spillere. Super-Bruus'en på spil Vi har allerede fået givet 19-årige Andreas Bruus tilnavnet Super-Bruus'en og i dag er en god anledning til at bruge det, for den unge angriber var på pletten fire gange i reserveholdskampen. Jonas 'Mini' Madsen blev skiftet ind og kom også på tavlen. Vi har taget en snak med fire-målsskytten. Ved Bruus' første scoring modtog han en dyb bold i højresiden, tog et touch og sparkede den op i det korte hjørne. Det tredje mål mindede lidt om det første, da han igen fik en bold i dybden, men denne gang sparkede den i nettet i det lange hjørne. - På det andet mål fik jeg bolden dybt i venstre side og trak så ind i banen og tilbage igen forbi deres stopper. Jeg sparkede den så mellem benene på keeperen med venstreskøjten. Det fjerde mål var efter et frispark i venstre side og var egentlig bare et halvsløjt indlæg ind mellem keeper og deres linje. Den sejlede så hele vejen ind i modsatte side af målet. De fire kasser giver naturligvis den unge angriber både selvtillid og blod på tanden. - Som angriber er det selvfølgelig utroligt dejligt at score fire kasser og det giver utroligt meget selvtillid! Jeg har ikke spillet så meget, så det er super dejligt med 90 minutter i benene og fire kasser giver selvfølgelig blod på tanden. Andreas Bruus udvikler sig generelt rigtig godt i Brøndby, hvor han i øjeblikket er fast inventar i kamptrupperne, når Alexander Zorniger vælger sine udvalgte til kampene i mesterskabsspillet. - Jeg føler at min udvikling går den rigtige vej lige i øjeblikket og jeg arbejder på at blive endnu bedre. Du finder ikke bedre forudsætninger for at udvikle dig som ung spiller andre steder i Danmark. - Jeg er utroligt glad for at være en del af Superliga-truppen i Brøndby, og selvom det ikke er blevet til meget spilletid, så er det en utroligt lærerig proces for mig lige nu og det handler bare om at suge til mig og vise mig fra min bedste side. Andreas Bruus har mulighed for at komme i kamp igen søndag, når Brøndby skal en tur til Telia Parken i Superligaens mesterskabsspil.