3POINT
Nyheder1. dec. 2015

Andreas Bruus: Det har været en stor dag

Andreas Bruus er tydeligt stolt over sin plads i startopstillingen på Brøndbys hold mod Lyngby i Reserveligaen mandag. Foto: brondby.com Mandag den 30. november

3point person
3point.dk1. dec. 2015

Andreas Bruus er tydeligt stolt over sin plads i startopstillingen på Brøndbys hold mod Lyngby i Reserveligaen mandag.Foto: brondby.comMandag den 30. november 2015 startede blot 16-årige Andreas Bruus for første gang inde i en officiel seniorkamp. Kantspilleren var med til at sikre Brøndby IF en sejr på 3-1 over Lyngby BK i Reserveligaen. - At se sig selv i start-11'eren, oplevede jeg som en meget stor ting, erklærer en tydelig stolt Andreas Bruus overfor 3point.dk og vurderer efterfølgende sin egen indsats. - Jeg spillede 60 minutter og synes, at jeg havde meget godt fat i spillet. Selvfølgelig var der et par fejl i starten, men jeg fik rettet op på det. Jeg fik da også et klap på skulderen af nogle af de andre spillere, siger U/17-talentet.

Blod på tanden fremover

Inden mandagens kamp havde Bruus fået de sidste 20 minutter plus dommerens tillægstid i Reserveliga-kampen to uger tidligere mod FC København. Det kan imidlertid slet ikke konkurrere med mandagens startplads. - Det har været en stor dag, som giver mig ekstra meget blod på tanden fremover, slår Andreas Bruus afslutningsvis fast. Andreas Bruus, der på anden sæson er fast mand på Brøndbys hold i U/17-Ligaen og var en profil på vejen mod sidste sæsons DM-guld, fylder 17 år til januar. Han har indtil videre spillet i alt 14 officielle kampe på U/16- og U/17-landsholdet.

Mest kommenterede nyheder