3POINT
Nyheder5. maj 2015

Andersen overvejer Holland

På trods af, at spillestilen i 1. Division ikke passer til ham, så er Kristian Andersen glad for at være i HB Køge. Lejesvenden fra Brøndby IF ved dog ikke, hvo

3point person
3point.dk5. maj 2015

På trods af, at spillestilen i 1. Division ikke passer til ham, så er Kristian Andersen glad for at være i HB Køge. Lejesvenden fra Brøndby IF ved dog ikke, hvor han skal spille efter sommerferien. Holland kan være en mulighed. Kristian Andersen er udlejet fra Brøndby IF til HB Køge i hele denne sæson, og til sommer har midtbanespilleren kontraktudløb på Vestegnen. Andersen er glad for at være i HB Køge, hvor han med god ret kan kalde sig stamspiller med indtil videre 24 kampe i sæsonen. - Jeg har selvfølgelig tænkt lidt over fremtiden. Jeg har været glad for at være her. Jeg har fået tillid og spilletid, som jeg havde brug for. Men 1. Division handler meget om ting, jeg ikke er så god til. Men spilletiden har været vigtig, og det har jeg været glad for. Måske er det dét, jeg skal prøve igen, siger Kristian Andersen til Kanal Sport.

Har lært en del i 1. Division

Alt tyder på, at midtbanespilleren, der i sin tid kom til de blå/gule på Vestegnen fra AB, er fortid hos Brøndby IF. Andersen nævner selv Holland som en mulighed for den nærmeste fremtid, men vil ikke udelukke noget - heller ikke at fortsætte hos HB Køge. - Det er jo meget nærkampe, andenbolde og lange bolde, og det ligger ikke så meget til mig, men jeg har lært en del af det faktisk - at spille 1. Division. Nu ved jeg ikke, hvad der sker, men vi har haft Holland oppe at vende. Nu må vi se. Selv om der kun er fem uger tilbage, så tager jeg det stille og roligt. og så må vi se, hvad der sker, forklarer Kristian Andersen.

Mest kommenterede nyheder