Teis Markfoged
Analyse: Wingbacker, to seksere og en falsk nier kvalte FCN
Da det søndag blev til en sejr på 2-0 på udebane mod FC Nordsjælland gav det også et hint om den taktiske retning for de blågule i forårets Superliga. For vinterpausen var tydeligvis blevet brugt til at gentænke gameplanen hos Niels Frederiksen og trænerteamet efter afgangen af topscorer Mikael Uhre - og i erkendelse af, at det offensive bidrag fra wingbackerne længe havde været for begrænset. Derfor var opgøret i Farum ekstremt interessant at betragte, da det afslørede en revurdering af wingbackerne og indførsel af en falsk 9er bygget på et velkendte fundament. 3point.dk har kørt kampen igennem VHS-maskinen, og bringer dig her en analyse af opgøret.

Uvisheden var til at tage og føle på før søndagens opgør i Farum mod hjemmeholdet fra FC Nordsjælland. For begge mandskaber. Hjemmeholdet havde i vinterpausen fået tilført en række forstærkninger, herunder en længe ventet opgradering på keeperposten og en angriber, den til Brøndby rygtede Benjamin Nygren, som skulle konvertere chancer til mål, ligesom Marxen var hentet ind til bagkæden.
Fo Brøndby var det (endnu) en ny start efter salget af en topscorer henover en vinterpause, ligesom Frendrup var forsvundet fra midtbanen som makker til Radosevic. Tilsæt dertil nogle wingbacker der ikke offensivt havde fået sat et tilstrækkeligt aftryk, og cheftræner Niels Frederiksen havde haft sit at gruble over igennem vinterens mørke.
Åbenbaringen i siderummet
En justering der sprang tydeligt i øjnene som iagttager var wingbackernes placering. Niels Frederiksen har åbenlyst, som han også påpegede i en ny podcast med BrøndbyLyd, gentænkt nogle taktiske elementer herunder wingbackerne, som cheftræneren længe har krævet et øget offensivt bidrag fra.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Både Mensah og Bruus blev skubbet markant højere i banen, hvor de, når Brøndby var i boldbesiddelse blev skubbet helt frem i forrest linje - og på den måde gav mulighed for at angrebe over den fulde bredde af banen.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Eksemplet ovenfor er optakten til Andreas Bruus\' scoring. Allerede i det Mensah har bolden dybt nede i eget territorium er Bruus eksploderet i et raid frem af - værd at bemærke er at der er fire blågule-spillere der angriber bredt banen over.
På mange måder var siderummene nøglen til at strække FCNs defensive organisation, specielt fordi Brøndby gik så aggressivt højt med wingbackerne. Det var modigt spil og satte Mensah såvel som Bruus i nogle langt farlige situationer.
Gentagne gange var begge wingbackerne med i feltet, hvor også optaken til Slimanes scoring var et eksempel på fremragende arbejde fra både Bruus, men her specielt Mensah. Brøndbys rutinerede viceanfører var selv med til at føre bolden frem, hvor han fandt Björk i dybden med en aflevering i feltet efter et formidabelt timet dybdeløb af svenskeren. Mensah sørger selv for at fortsætte sit aggressive fremløb, og kommer, sammen med Slimane såvel som bruus, i anden bølge, klar til at modtage afleveringen fra Björk (der i øvrigt laver et flot stykke forward arbejde, hvor han holder i bolden, orienterer sig og ligger den af til en fremadstormende Mensah).
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
En falsk nier i en 3-4-3
Et andet element Niels Frederiksen havde rearrangeret henover vinteren var positioneringen af, i dette tilfælde, positioneringen af det der tidligere var den midterste midtbanespiller. For mod FCN var Slimane skubbet frem i en rolle som de facto falsk nier.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
På grafikken ovenfor kan man se den dynamik der sker, når de offensive brikker blev sat i scene. Wingbackerne skubber frem i forreste linje, hvor de, sammen med Björk og Divkovic, udgør en bred firemands front på tværs af banen, mens Slimane fra et højt udgangspunkt droppede ned i banen, hvor han fandt lommerne på siden af FCNs to seksere (Bidsturp og Kofod) på midtbanen.
Hjemmeholdet havde utrolig svært ved at stække Slimane, der vandrede langt mere på tværs i banen, hvilket klædte den unge midtbanespiller markant bedre end at skulle tage løbene frem fra en position dybere i banen.
Det kunne lade sig gøre, fordi Brøndby i Radasevic og Bell havde to seksere der ydede et voldsomt arbejde med at lukke det centrale rum ned, hvor de to de direkte dueller med førnævnte Bidstrup og Kofod hos FCN.
Høj preslinje og modig duelspil
Brøndby strammede kampen igennem garnet og kvalte FCN-barnet. Det skete gennem en høj preslinje, men med et afventende presspil. Klogeligt, da man dermed undgik at blive lokket en tur i FCNs pasningskarrusel, hvor de spillede sig forbi presset.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndby turde gå højt på FCN, men var samtidig meget disciplinerede med hvornår de skulle gå i et decideret pres. Når man så gjorde det, så skete det ofte veltimet og kvalte ganske enkelt mulighederne frem i banen for specielt Kian Hansen og Erik Marxen i det centrale forsvar.
Presset skete i en rendyrket 343, hvor NF modigt lod sit hold gå højt i banen, og hvor Slimane i presset havde ansvaret centralt for at lukke linjerne op til Bidsturp og Kofod ned. Bemærk i begge de grafiske eksempler i dette afsnit, hvordan Slimane ligger centralt på linje med Björk og Divkovic i spillet mod bolden.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Samtidig var man også utrolig modige i duelspillet i bagkæden, hvor der blev stillet utrolig høje krav til de tre stoppere, som blev ladt i mand-mod-mand dueller, når resten af holdet gik så højt med preslinjen. Det blev løst rigtig fornuftigt af Rosted og Heggheim på siderne, og med Maxsø som manden med overblikket bagtil der sweepede af og lukkede hullerne. FCN blev ganske enkelt holdt til en ekstremt begrænset offensiv produktion.
Chanceskabelse
Brøndby konverterede deres boldbesiddelse langt mere effektivt end hjememholdet. Isoleret set på procenterne for boldfordelingen lå FCN markant over Brøndby med en possession over 60% i begge halvleg, men de forvaltede bolden ringe, og fik, til trods for over 600 afleveringer i kampen, sjældent arbejdet sig ind i feltet i farlige situationer. En expected goal under 0.70 fortæller også en historie om en offensiv der blev solidt stækket.
Modsat lykkedes Brøndby med at skabe en række udmærkede chancer, hvor især wingbackerne udgjorde en stor offensiv trussel. Den høje positionering kastede en belønning af sig, og både Mensah og Bruus gjorde sig særdeles positivt bemærket.
På en positiv note kan det nævnes at Carl Björk generede 1.42 xG alene. Det positive, trods manglen på mål, skal ses i det lys, at han kom frem til afslutningerne. Over tid skal målene i så fald nok komme.
Sammenfatning
Niels Frederiksen havde rokeret på skakbrættet, og sat sit hold op i en 343, hvor wingbackerne havde en markant højere position i banen i boldbesiddelse, og bogstaveligtalt lå på forreste linje sammen med de to yderangribere, mens Slimane som falsk nier droppede ned i lommerne på siderne af FCNs to seksere på midtbanen. En høj preslinje gjorde det rigtig svært for hjemmeholdet at flytte bolden frem på sidste tredjedel. Brøndbys tre stoppere fik i stor stil lukket ned for boldene ned i bagrummet, og defensivt var det i langt overvejende grad svært at sætte en finger på de blågules arbejde. Radosevic og Bell gjorde deres arbejde centralt i banen, hvor de beskyttede det centrale rum.
Brøndby tog en god sejr, og lykkedes med en masse taktiske justeringer, da det blev til 2-0 ude mod FCN.