3POINT
Nyheder10. apr. 2026

Analyse: Vanlerberghe er alt det Brøndby mangler, men er det nok til at blive fast mand igen?

Belgieren var helt ude i kulden, men har kæmpet sig tilbage i aktualitetens skær. Men er det nok til at gøre Jordi Vanlerberghe til fast mand igen for Brøndby? 3point.dk undersøger hvad der skal til, hvad han bringer og hvilke forhindringer, der kan være på vejen.

3point person
Kasper Pedersbæk10. apr. 2026

Jordi Vanlerberghe var fast bestanddel i kamptruppen for Brøndby siden skiftet til Danmark i januar 2024. Men i sommeren 2025 gik noget galt.

Hvad kan vi kun gisne om. Men minutter og aktualiteten i Brøndby forsvandt for den defensive belgiske spiller, der slet ikke spillede siden 0-2 nederlaget til Sønderjyske i 2025 udover to kortere cameo optræderner mod Silkeborg og FCK efter Steve Cooper var trådt til.

Ondt blev værre for Vanlerberghe, der fik sin fremtid i Brøndby kynisk knust, da han i januar blev orienteret om, at han ikke skulle med på træningslejr, men kunne afsøge andre muligheder. Andre ord for: Du er ikke længere ønsket her.

Men Jordi Vanlerbeghe har vist karakter og viljestyrke, hvilket også er blevet italesat af cheftræner Steve Cooper, der har anerkendt belgierens arbejdsindsats og ad den vej taget ham ind i sine tanker omkring førsteholdet igen.

Det har kostet minutter af sig mod både Viborg (kort indhop) og senest mod AGF på en svær udebane, hvor Vanlerberghe kom ind og fik 18 minutter.

Den engelske konkurrent

I vinterens transfervindue blev engelske Ben Godfrey hentet ind til stoppergruppen. Der i forvejen også talte Frederik Alves, Rasmus Lauritsen og Luis Binks. Sidstnævnte den primære udvalgte til den venstre stopperposition.

Åbningen for Jordi Vanlerberghe ligger i udgangspunktet i spillet med bolden. For hvor Ben Godfrey er en særdeles duelstærk spiller mod bolden, så er der blottet for et offensivt bidrag, når Brøndby skal flytte bolden frem i banen.

Vanlerberghe ER dygtig i 1v1 duellerne. Men besidder ikke de samme udsmider-egenskaber som Godfrey. Så belgieren skal byde ind med sine kvaliteter på bolden.


1775851571-jordi-10april-2026.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Han er en langt mere bolddominerende faktor end Godfrey. Det samme gør sig gældende holdt op mod Frederik Alves (der aktuelt også er skadet for sæsonen).

Vanlerberghe er dygtig på bolden, både ved at drive den selv og i pasningsspillet. Han markerer sig i toppen af Superligaen på en række relevante parametre:

  • Progressive afleveringer
  • Afleveringer til banens sidste tredjedel
  • Progressive runs med bolden

In mente Brøndby er udfordret i opspillet, er det netop disse egenskaber, samtidig med han med hårdt arbejde og dedikation, har trukket ham ud af mørket og ind som et muligt aktiv for Steve Cooper.

For den direkte konkurrent er det stikmodsatte af Vanlerberghe. Mens Luis Binks har sat sig tungt på den venstre stopper er det (ligeledes engelske) Ben Godfrey, der efter vinterpausen har spillet den højre stopper.


1775851571-godfrey-10april-2026.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Her har Godfrey vist sig som en ekstrem dygtig duelspiller. Han rangerer ekstremt højde på volumen af interceptions, ligesom ham har mange fysiske dueller og en procent på 66 over vundne af slagsen.

Men hvad Ben Godfrey absolut ikke er, er en playmaker på bolden. Stopperen flytter stort set ikke bolden fremad banen, hverken ved at drive den eller på afleveringer.


1775851572-jordi-vs-godfrey-10april-2026.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvad nu Jordi?

Dilemmaet er lige til for Steve Cooper: Benyt en ekstremt duelstærk og kontant stopper med en høj frekvens af vundne dueller, eller sæt Jordi Vanlerberghe ind ved siden af Luis Binks - og få to stoppere, der begge er gode på bolden og kan accellere spillet fra bagkæden.


1775851496-Progressive-run-J-Vanlerberghe.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved


1775851493-Progressive-run-J-Vanlerberghe(1).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved


1775851493-Progressive-run-J-Vanlerberghe(2).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Der er fordele og ulemper ved begge løsninger.

Hvad Vanlerberghe bringer til banen er en helt anden dominans på bolden, mens han i spillet mod (bolden) mere er den forsvarer, der læser spillet og tager duellen ved at placere sig ud af det - modsat Godfrey, der besidder en råhed og fysisk styrke der gør ham i stand til at dominere modstanderne på en helt anden måde.


1775851491-1VS1-J-Vanlerberghe.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved


1775851489-1VS1-J-Vanlerberghe(1).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Belgieren har tidligere begået sig på midtbanen i belgisk fodbold, helt frem til sit skifte til Brøndby, så er han i spil til samme position i Brøndby? Selvom det kan synes lige til, så er det også den løsning, der er længst vej til for Cooper. Men har Cooper et ønske om en mere holdende, og mindre dynamisk type er muligheden der.

Det virker dog mere oplagt, at Cooper kan vælge at sætte Vanlerberghe ind som alternativ på højrebacken, hvor der, med Klaibers status af persona non grata, ikke er en oplagt kandidat bag Villadsen. Og i Vanlerberghe får Cooper en stærk 1v1-spiller - men mindre offensivt flair - på backen.

Slutteligt får Cooper - med Vanlerberghe på banen - en leder. En der tager ansvar og ikke bukker sig, for som belgieren selv siger om situationen pt i Brøndby:

- Jeg prøvede at tage ansvar. Jeg vil ikke kalde mig selv gammel, men jeg er en af de mere erfarne gutter. Jeg prøver virkelig bare at være positiv og arbejde hver dag. I mine øjne er jeg god nok til at spille her. Det vil jeg bare gerne vise. Jeg vil gerne bevise, at jeg kan spille her.

Lederskabet omtalte Cooper også efter kampen mod FCN tirsdag, da han blev bedt om at sætte ord på, hvad der havde bragt Vanlerberghe retur til holdet:

- Ved at vise lederskab og arbejde hårdt, og ved helt grundlæggende at være en god professionel (fodboldspiller) og en god person.

Og sagde videre:

- Jordi Vanlerberghes attitude og professionalisme har været forbilledelig hele vejen igennem.

En kærlighedserklæring

Efter kampen mod FCN tirsdag var Jordi Vanlerberghe meget klar i sin retorik, da han mødte den skrevne presse, og blev spurgt ind til hans situation i vinter, hvor han reelt blev sat på transferlisten:

- Jeg havde ikke rigtig lyst til at forlade klubben, for jeg har det godt, og det er en fantastisk klub.

Han erkendte det var uberørt terræn, og hele perioden med degradering til U19 for siden hen at træne sig retur til seniorholdet var meget atypisk:

- Jeg har aldrig prøvet noget lignende, det var virkelig hårdt. Men det er også en del af fodbold.

Brøndby har i Jordi Vanlerberghe en stopper med klare kvaliteter, og en klar profil i sit spil. Både på styrker - og på de områder, han ikke bringer på banen.

Brøndby har også en spiller, der i den grad vil klubben og - på trods af markant modgang - har vist en moral og dedikation, der kan tjene som formål for en styrket kultur.

I en svær tid kan Jordi Vanlerberghe vise sig ikke som den folk forventede skulle være en leder, men som den leder der har rejst sig i ruinerne af et miserabelt forår.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder