Analyse: Under det første lag af skuffelse

Brøndby præsenterede mandag formiddag Jesper Sørensen som ny cheftræner i klubben. Et navn der havde floreret i rygtemøllen i dagene op til, og et navn som mange allerede kendte fra Brøndby. For Jesper Sørensen aftrådte for netop et år siden som assistenttræner i klubben for at blive U21-landstræner for Danmark.

Flere navne havde været bragt i spil i medierne i processen der førte til ansættelsen, udenlandske navne med fortider på adresser i Tyskland, England og med erfaring fra blandt andet Red Bull akademierne. Der var en følelse i folkedybet om at med indtoget af GFH som nye ejere skulle der flexes med musklerne og en groundbreaking træner hentes ind.

Drømmene startede ved en tyskers præsentation tilbage i 2016 og sluttede med tysk inspireret gegenpress. Virkeligheden var den tidligere assistent tilbage som cheftræner et år efter. 

En uretfærdig skuffelse

Den første reaktion i Brøndbyfanmiljøet tegner mod en vis form for skuffelse. Men hvorfor? I bund og grund handler det om den vej Jesper Sørensen har betrådt forud for sin ansættelse som cheftræner. At komme fra en stilling som U21-landstræner til chefstolen i Brøndby lyder bekendt - hvorfor? Naturligvis fordi Niels Frederiksen tog den selvsamme vej før sin tid i Brøndby. Og fordi Jesper Sørensen ikke er alle mulige andre end netop sig selv, Jesper Sørensen.

Jesper Sørensen er i flertallets øjne ikke tryllekunsterens kanin der trækkes op af hatten og betager publikum, han er i de sammes øjne mere korttricket der er overgang til en ny del af tryllekunstnerens show.

Hvem kan huske Sørensens afgang som assistent?

Derfor er det vigtigt, at skrælle laget af den første reaktion af. Grave ned under skuffelsen - for er den retfærdig over for Jesper Sørensen, nej på ingen måde. Manden anerkendes som en faglig kompetent træner, han har erfaring fra forskellige roller i fodboldbranchen, hvor han har betrådt stillinger som assistenttræner i AGF og Brøndby over chefstillinger i Silkeborg og Fredericia samt senest for U21-landsholdet.

Det er værd at huske, hvordan Jesper Sørensens afgang for netop 1 år siden blev begrædt vidt og bredt af Brøndbyfans. Han blev hyldet for at være det taktiske mastermind bag det uventede mesterskab. Hvordan Brøndbys stagnering igennem 2022 i en markant grad blev tilskrevet Jesper Sørensens afgang fra trænerteamet.

Road to redemption 1: Medieprofilen

Et af skridtene i processen mod frelse for Brøndby og Jesper Sørensen er den nye cheftræners medieoptrædener. Fra et lov som sith lord i skyggerne som assistent til et liv i forreste række som chef. Jesper Sørensen skal kommunikere glasklart, han skal sætte en (offentlig) retning for skibet Brøndby. En ting er (træner)arbejdet på de indre linjer, timerne på træningsbanen, på de ydre skal han sætte kursen og skabe fortællingen om hvad man vil og hvordan man vil det.

Fortællingen skal være så tydelig så enhver blågul fodboldfan forstår retningen for Jesper Sørensens projekt i Brøndby.

Road to redemption 2: Holdets udtryk

Et kæmpe hjørne der skal passeres er klubbens taktiske udtryk som det så moderne kan udtrykkes. Endnu et punkt der skal stå så glasklart, men som igennem 2022 har været tilsmudset og beskidt - og virkelig trængt til en vinduespudsning. Brøndby skal igen have en rodfæstet filosofi på banen. En drejebog for hvordan man vil gribe kampene an, hvordan man vil spille.

I processen frem mod mesterskab forfinede Brøndby den 3-5-2 der blev kendetegnende for titelsæsonen. Der var en glasklar måde at spille på, og man var som iagttager ikke i tvivl om, hvordan Brøndby grev kampene an.

For Jesper Sørensen er det alfa omega at han indarbejder sin røde tråd på holdet og lykkedes med at skabe præstationer med kontinuerlige udtryk. Det handler ikke om at overraske og twiste tingene, men om at finde en opskrift og holde sig til den.

Skal Jesper Sørensen lykkes skal han som en anden hyrde have et fast greb om taktstokken, og få sin flok fra marken med samme retning mod folden. Det handler om at skabe sammenhængskraft. Det handler om at undgå den samme følelse af pragmatisme.

Er det sexet og har vi hørt det før?

Nej, det er ikke sexet på den store glitrende forsidemåde at bringe Jesper Sørensen ind som ny cheftræner. Og ja, vi sidder alle sammen med følelsen af at det her er den samme opskrift med en enkelt ændring på ingredienslisten. Det er følelserne og drømmene om det ukendte nye, som den paladsrevolution der ramte Vestegnen i 2016 da tyske Alexander Zorniger blev ansat.

Men det er vigtigt, at man i denne situation skræller det første lag af skuffelse af. Den selvsamme følelse undertegnede også først havde. At man ser bort fra følelsen af gammel vin på nye flasker.

For der er ikke noget magisk quickfix. Der er ikke noget der på to dage kan rette et skib uden kurs op. Derfor er ansættelsen af Jesper Sørensen ikke en fortælling der vækker følelserne med 100 km/t, men en ansættelse der skal arbejde følelserne i fart et skridt af gangen.

Jesper Sørensen må ikke ende som en pragmatiker på Vestegnen. Han skal angribe kampene med en rød tråd - og holde fast i den røde tråd, og over tid vinde den respekt som hans trænerkompetencer gør ham fortjent til. Det har en anden tidligere U21-landstræner allerede gjort en gang på Vestegnen.