Analyse: Ufuldkomment presspil og manglende mellemrum

Brøndby fik aldrig udnyttet mellemrummet mod Hobro. For ofte var det et problem, når hjemmeholdets spillere skulle bringe bolden fra forsvaret og videre fremad banen, for der var ganske enkelt ikke nok med afspilsmuligheder, hvorfor de gulblusede endte med at spille alt for meget i Hobros forrum, og næsten aldrig kom frem der hvor det kunne have gjort ondt på gæsterne. 3point.dk har kørt kampen igennem VHS-maskinen og tørret notatblokken, efter en våd eftermiddag på Brøndby Stadion, for her at bringe dig en analyse fra kampen. Foto: Ian Nielsen Brøndby startede med den efterhånden vanlige 3-5-2 mod Hobro. Forventeligt og forståeligt. Største noter var at det igen var med Kaiser placeret som 10er, og med Skipper inde i stedet for karantæneramte Jung på den ene yderstopperplads. Hobro var heller ikke overraskende i deres 4-4-2, hvor gennembruddene skulle komme fra kanterne Babayan og Pedersen, mens de to centralemidtbanefolk, Cappis og Damborg, skulle holde igen på midten. Et forsøg på et aggressiv pres Brøndby startede aggressivt. Men det stod ret hurtigt klart, at presset var alt andet end koordineret. Det fremstod for ofte som noget der blev igangsat og udført af en enkel spiller, hvorefter denne spiller så kunne se sig tilbage og konstatere, når han blev spillet forbi i sit pres, at holdkammeraterne ikke var fulgt trop. Efter mindre end et minut oplevede man situationen på ovenstående grafik. Vigen går forrest og presser boldholderen, som afleverer videre ud til Putros - men hvor Larsson allerede er gået i pres. En oplagt mulighed for at erobre bolden eller fremtvinge en clearing fra Hobros side af. Men problemet er, at Babayan er trukket 5 meter ind i banen fra sin plads som venstrekant, og kan upresset modtaget bolden, fordi resten af Brøndby mandskabet ganske enkelt ikke er fulgt med. Der er ingen til at lukke det centrale rum ned. På grafikken ovenfor er det Kaiser som presser frem, men inde centralt kan de to Hobrospillere stå og slå sten, saks, papir om hvem af dem der skal modtage bolden og føre den videre frem i banen, fordi der ikke er et fælles koordineret pres fra Brøndbys side af. Det ufuldkomne pres var et gennemgående tema i kampen. Ligesom restforsvaret var. Hobros scoring blev sat ind 23 sekunder efter Brøndby havde haft et indlæg på frispark dybt inde på Hobros halvdel. Indledningsvist i Hobros omstillingsspil blev bolden ført frem i Brøndbys venstreside. Her er det værd at bemærke Brøndbys restforsvar, og hvor dårligt det i denne situation er positioneret. 8 ud af 9 mand på ovenstående grafik er at finde på banens venstre halvdel. Som sådan ikke et problem. Hvis man aggressivt går ind og vinder bolden. For problemet er, at Kirkevold vender med bolden og upresset spiller bolden modsat, hvor Hobro har en to mod en situation, som tvinger eneste Brøndbymand på egen halvdels højre side til at blive centralt i første omgang. Bolden ender i sidste omgang hos Edgar Babayan, som kan slå et indlæg i boksen der måske heldigt ender til rette for Kristoffersen, men ikke destomindre giver Hobro føringen. Det som Brøndby havde brug for var mere af de situationer, som grafikken nedenfor viser. Larsson tager et utrætteligt løb frem i banen for at presse den eneste opspilsmulighed boldholderen har, Kaiser lægger presset på boldholderen og det ender med at Larsson erobrer bolden højt i banen, hvor Hobro har meget kort tid til at organisere sig, fordi de bliver fanget ude af organisation. Desværre var det koordinerede pres bare en markant mangelvare mod Hobro, der med lette midler kunne spille sig uden om presset.   Hobro med hængende kanter Hobro ville gerne efter en erobring vende spillet modsat med direkte spil. Det kunne være både i luften, men lige så ofte langs jorden. Det handlede bare om at sætte enten Pedersen til højre eller Babayan til venstre i 1-mod-1 situationer med Brøndbys wingbacks, som netop er alene om at forsvare siderummet i en 3-5-2. Specielt i omstillinger, hvor den yderste midtbanemand typisk vil befinde sig noget længere inde centralt i enten halvrum eller mere sandsynligt det centralerum, og netop efterlader forsvaret af siderummet til wingbacken. Først et eksempel med Babayan i grafikken ovenfor. Læg mærke til hvor kort afstand der er sidevers på de tre øvrige midtbanefolk, mens Babayan "hænger" markant bredere for at true i siderummet, når Hobro erobrede bolden til en omstilling (her spillede specielt Cappis en stor rolle i at vende spillet. For at lamme Hobros omstillingsspil er han essentiel at stække, så han ikke får lov at vende med bolden til sit skarpe venstreben). Et kig på Cappis afleveringer i kampen søndag på Brøndby Stadion (grafikken ovenfor) afslører også ganske tydeligt den typiske retning for hans afleveringer. For det gjalt begge sider. Nedenfor ses et andet eksempel, bare med modsat side, hvor Hobro ligeledes lader kanten hænge bredt i et forsøg på at true Brøndbys siderum i en omstilling. Grafikken ovenfor illustrerer, udover Hobros strategi med at lade kanten hænge bredt, også en udfordring for Brøndby hvad angik det etablerede angrebsspil. Nemlig at man var alt for dårlige til at udnytte det centrale rum i banen. På grafikken er der samlet mere eller mindre fire mand direkte på linje inde centralt. Dejlig bekvemt for Hobro at forsvare sig mod, ingen mod- eller dybdeløb. Og for Rosted i øvrigt en elendig situation, da han klogeligt af Hobrospilleren bliver presset ud i banen uden reelle afspilsmuligheder. Frendrup kunne have taget løbet og givet Rosted muligheden centralt. Mangel på rum, spillere og positioner Brøndby efterlod i opgøret mod Hobro alt for meget opbygningsansvar til Morten Frendrup. Den unge midtbanemand er en dygtig bolderobrer, men har endnu noget potentiale at få forløst i at positionere sig som opspilsstation for de tre stoppere i bagkæden. Uden en mulighed for at danne en trekant mellem ex. to stoppere og så en midtbanemand bliver det svært i opspillet af vinde terræn op gennem banen. Ovenfor vises det tydeligt. Den øvrige midtbane (som godt nok også er meget passive, og hverken løber mod boldholder eller i dybden, men mere bare står stationært i mellemrummet) er langt fremme, og stopperne kan ikke spille den sidevers i en evighed (eller, det kan de, det flytter bare ikke spillet på nogen progressiv måde). Der er brug for at en af midtbanespillerne giver stopperne en mulighed frem i banen. Og lige pt. sidder aben på skuldrene af Frendrup. Det er en uriaspost, og en rigtig svær position at besætte. Ovenfor var der brug for at han, i det mindste for at tvinge Kristoffersen til enten at følge med ham og åbne banen centralt for Maxsø eller også lade Frendrup få bolden i halvrummet og med en mulighed for at føre bolden frem her). Ovenfor igen et eksempel på at Brøndby i kampen mod Hobro blev for stationære og manglede at besætte mellemrummet. At tage løb op i eller ned i (afhængig hvilken udgangsposition den enkelte spiller har) mellemrummet. Ovenfor kunne Frendrup enten tage et løb op i mellemrummet (og tvinge Damborg til enten at presse frem og efterlade rum bag sig eller til at falde og lade Frendrup føre bolden frem). Ligeledes kunne Vigen eller Kaiser droppe ned i det mellemrum. Det virkede som om der ikke var en struktureret plan for det offensive positionsspil. Nu er det Frendrup der har besiddet uriasposten i de seneste kampe som den mest dybe af midtbanespillerne. Men i teorien er det enhver af de to 8ere som burde og kunne være den spilmulighed som Mensah på ovenstående grafik har brug for inde centralt. For det er bestemt ikke for at hænge Frendrup ud, han gør rigtig mange andre ting godt på banen. Men det er bare meget ansvar at ligge på en ung spillers skuldre. Hobro fik rigtig meget lov til at diktere spillet. Det kan godt være de ikke havde bolden i nærheden af ligelidt. Men de fik Brøndby til at have bolden der hvor det oftest ikke gjorde ondt - på forsiden af deres pres. De lukkede kompakt indover midten, lod stopperne spille bolden rundt mellem sig for så at sætte et pres ind i det øjeblik en af yderstopperne tog et træk frem i banen, for på den måde at skære hans muligheder ned centralt og tvinge boldholderen til at forcere bolden frem i den givne side. Der hvor det alligevel kunne blive farligt var, når bolden blev spillet hurtigt på førstegangsafleveringer i mellemrummet. Fra kampens indledning et eksempel, hvor Rosted driver bolden frem i højreside og finder Kaiser i Hobros mellemrum i halvrummet. Kaiser afleverer første gang videre i dybden til Larsson og en potentiel farlig situation opstår efterfølgende. Kaiser stod generelt bag de få strukturerede angreb, hvor Brøndby fik strukket Hobro ud. Ovenfor bliver bolden først spillet frem i mellemrummet, hvorefter den bliver lagt af til Kaiser, som første gang slår den bredt til Mensah der kommer i en 1-mod-1 situation på kanten. Det viste bare, at Brøndby sagtens kan, men at det sker alt for sjældent. NÅR der kommer struktur og mønstre i spillet, så bliver man farlige. Men det sker kun når man opnår at spille tilpas hurtigt og med få berøringer. Brøndbys mål kom også efter et flot angrebsspil. Og ikke bare et tilfældigt Mensah indlæg. For læg mærke til optakten til målet. Først ser vi bolden blive ført frem i venstre halvrum, hvor det er Vigen der udnytter pladsen til at tage bolden et godt stykke ind på Hobros halvdel, før end han finder Mensah ude i siderummet. Og i samme moment sker lige præcis de ting der skal til at for at rive en defensiv organisation fra hinanden. Hedlund søger dybt i banen, ingen af stopperne skal væk fra deres zone og lader svenskeren løbe. Samtidig påbegynder Kaiser et løb i dybden hvor Wilczek ellers lå, men han er på vej på tværs af banen. Kaiser trækker Cappis med sig i dybden. Mens stopperne stadig er fuldt optaget af at dække af i deres zone, og stadig er der forfor ingen der markerer Hedlund. Den hurtige svensker kan derfor finde en perfekt position i det centrale rum uden at være generet, og afslutter iskoldt til scoring og udligning. Konklusion Kampen mod Hobro markerede et lavpunkt med 3-5-2 systemet. Defensivt virkede Brøndby oftest for ustruktureret i presset, det var for meget enkeltmandspres og for lidt enhedspresmaskine. Og derved endte hjemmeholdet også med til tider at blotte sig unødvendigt mod et hold med en lav preslinje. Offensivt var der udfordringer. For ofte manglede der spillere i de nødvendige positioner, der manglede løb i de forskellige rum og man fik ganske enkelt ikke flyttet Hobro nok og tvunget dem ud af deres defensive organisation. Det bliver tydeligt at Brøndbys offensive spil ikke kører, når Wilczek falder dybt i banen for at få bolden. Det er ikke polakkens styrke, og han ender længere væk fra sit "arbejdsområde". Defensivt en skidt kamp, offensivt også skidt i alt for store perioder. Kun i momenter var der den nødvendige struktur og fart i angrebene. Men NÅR de så var der, så var tegningerne der til noget. Men det var bare slet ikke nok til at det kan betegnes som en i nærheden af godkendt kamp.