Analyse: Tunge Europa-ben kostede mod påpasselige Horsens

Kampen mod Lechia Gdansk kastede skygger indover søndagens opgør mod AC Horsens i Superligaen, hvor det blev til et 1-2 nederlag for Brøndby. En stor del af forklaringen skal antageligt findes i "Europa-ben" fra opgøret i Europa League. For det var et meget statisk og initiativforladt Brøndbymandskab der krydsede klinger mod Bo Henriksens hvidklædte gæster. En stor faktor bag nederlaget var en udpræget mangel på at tage "de ekstra meter", defensivt såvel som offensivt. Omvendt var AC Horsens enormt disciplinerede, og spillede til fulde deres chance. Og så skete det endda ikke altid efter "Horsens-modellen". 3point.dk har kørt kampen igennem analysemaskinen og bringer her taktiske nedslag fra kampen. Foto: Teis Markfoged Fra torsdagens opgør mod Gdansk var der 7 gengangere i start 11'eren mod AC Horsens. Det satte sine spor. Mere om det senere. Tidligere i sæsonen har man set opspillet blive sat bagfra med Jung og Hermannsson i bærende roller med Arajuuri i midten. Mod Horsens var det, som mod OB, en bred firemandskæde bagfra med backerne bredt og de to stoppere (Arajuuri og Skipper) med ansvaret for opspillet centralt til en midtbane, hvor Børkeeiet var ny. Mens både Kaiser og Vigen var gengangere fra torsdagens Europa League opgør. I forreste kæde var det den dobbelt målscorer fra Gdansk-kampen, Jesper Lindstrøm, som spillede til venstre, mens Wilczek vanen tro var at finde i midten og med Tibbling på højre wing.

Stram struktur og overladt opspil

Horsens kom til Brøndby Stadion med en meget klar og stram defensiv struktur. Gæsterne overlod gladeligt bolden til Brøndby, mens de stor i deres stramme 4-4-2, hvor deres første preslinje lå dybt på egen halvdel, lige omkring buen, som illustreret nedenfor. Det var meget tydeligt, at Horsens' to angribere skulle lukke af centralt ift Børkeeiets muligheder for at modtage bolden og lukke kanalerne frem til de to 8'ere. I hver side var det så de startende kanter, som skulle skubbe frem og lukke ned for opspillet fra henholdsvis Jung og Gammelbys fremadrettede muligheder. Jung blev i den grad "parkeret" ude på backen, og fik i opspillet slet ikke de samme muligheder for at gøre sig gældende som ellers set (i hele kampen havde Jung 10 fremadrettede afleveringer, langt fra hans over 26 fremadrettede afleveringer han normalt har i snit). Ikke at han smed boldene væk eller ikke forsøgte at være konstruktiv, men Horsens var rigtig gode til at lukke hans kanaler ned, ligesom at Lindstrøm aldrig rigtig fandt rytmen i kampen og var for anonym. Horsens overlod fuldstændig bold og initiativ til Brøndbys to stoppere, mens de koncentrerede sig om at lukke rummene ned mellem deres kæder, og i særhed at få lukket ned for de muligheder der var for at vende spillet fra side til side direkte. For ofte gik bolden over midten med berøringer til begge stoppere, hvilket gjorde opspillet langsommeligt og ikke flyttede Horsens i deres defensive organisation. Horsens lod ofte Gammelby eller Jung stå fri modsat den side hvor bolden befandt sig, fordi Brøndby var for langsomme om at vende spillet. Så før Brøndby havde fået flyttet bolden modsat var Horsens sideforskudt og på plads i deres defensive organisation igen.

Fløjene kom ikke i spil

Brøndby fik ikke sat fløjene i scene mod Horsens, fordi man simpelthen ikke fik afleveret hurtigt nok derud og bragt dem i 1:1 situationer med backen i den side, hvilket gjorde at gæsterne stod solidt organiseret i et double cover. Her løber Lindstrøm ned i banen og Jung på ydersiden, men Horsens står solidt plantet med to mand i defensiven. Så (Jung får i øvrigt ikke bolden i denne situation) da Jung løber på ydersiden er Horsens' højrekant så disciplineret, så han tager løbet dybt med Jung og lader backen fortsætte med at presse Lindstrøm ind i banen og med ansigtet mod egen halvdel (altså i en ufarlig situation). I sidste instans ender et med at Lindstrøm må løbe på tværs af banen, og Horsens forsvarer deres områder endnu en gang. Derudover var Horsens gode til at den ene centralemidtbanespiller skubbede ud i den side, hvor bolden var for at hjælpe med at lukke ned for Brøndbys muligheder. Horsens er, når de rammer deres topniveau og Brøndby er langt fra deres, et dygtigt defensivt hold. De forsvarer deres områder, er disciplinerede og har ikke noget imod at stå dybt dybt nede på egen halvdel. I ovenstående grafik, fra en situation kort inde i kampen, viser det glasklart Horsens tilgang til opgøret. Kort afstand mellem kæderne, angriberne der står dybt og hjælper med at forsvare - og ikke mindst så viser det, hvordan Horsens i kampen mod Brøndby var gode til at få Brøndbys kanter til at løbe på forsiden af deres pres. Der var ganske enkelt ikke rummene at løbe i mellem Horsens kæder. Og når samtidig pasningsspillet var for langsomt, så blev det en tung dag for Brøndby.

P for pres og PPDA

Brøndby forsøgte med presset. Et kig på PPDA-tallet fortæller om 12.7 i første halvleg og 7.1 efter pausen. Men det lykkedes bare ikke rigtig. Antallet af generobringer steg kun med 0.05 pr. minut i anden halvleg kontra første, tiltrods for den markant øgede mængde presaktioner pr. afleveringer Horsens havde. Det blev for meget reageren i stedet for ageren. Horsens skal have kredit for at udnytte den plads de fik i omstillingerne. Bunden i deres gameplan var et direkte spil op på Brock-Madsen som den store target man. Men ret hurtigt i kampen viste det sig også, at man i den grad lod Michael Lumb og Peter Nymann brage fremad i omstillingerne, så man skabte overtal på kanterne. Her var Tibbling og Lindstrøm ikke gode nok til at beskytte deres backs, som for ofte blev overspillet i 2:1 situationer. Blandt andet ved Horsens første mål, hvor Gammelby skal håndtere to mand, og tage højde for at man både kan vælge et tidligt indlæg eller overlappet fra Lumb. Det trækker i sidste instans Børkeeiet ud fra midten af (for at hjælpe Gammelby), hvilket faktisk leder til at Hansson inde på midten relativ upresset kan tage et dybt løb og heade bolden i mål.

Fanget i dårlige positioner

Dybest set var der tunge ben i Brøndbylejret. Alt for ofte blev man enten fanget ude af position foran bolden (og eksponeret for omstillinger), som fx i denne situation. Kun Børkeeiet er tilbage af midtbanespillerne, mens både Gammelby og Jung står højt i hver side, da Skippers clearing med hovedet ryger hen til en Horsens spiller der kan starte en omstilling. Forsvarsmæssigt blev Brøndby også trukket bredt og ud af organisation. Der manglede umiddelbart noget styring. Horsens' Rune Frantsen var dygtig til konstant at løbe dybt og bredt, hvilket i denne situation trækker Skipper væk fra det centrale område som derved bliver eksponeret.

Konklusion

Fra de bagerste geledder manglede Hermannsson. Opspillet centralt blev aldrig hurtigt nok. Tidligere har Niels Frederiksen været god til at tage temperaturen på en kamp og ændre taktisk og opnået en forbedring. Men mod Horsens lykkedes det ikke. Opspillet blev for langsomt, jeg savnede at man tog Jung ind centralt i opspillet og fik mere tempo og skarphed i pasningerne, når man mødte en så stram og struktureret defensiv som Horsens'. Gammelby og Jung kom alt for lidt i scene med bolden og plads til at gå fremad. Gammelby indtog ofte en fri position, men overgangen til ham gik så langsomt, så Horsens nåede på plads før end han kunne udfordre. Tibbling indtog også, som højre wing, for ofte en position oveni Gammelbys i stedet for at true dybt. Derved var det nemt for Horsens at forsvare, når de kun skulle tage stilling til to brede spillere fremfor en bred og en der gik dybt. Centralt på midtbanen stod Børkeeiet med nogle svære kår at arbejde under. Uden bevægelse foran sig er det en plads man nemt kommer til at se dum ud på, når der ikke er bevægelse og modtagere til fremadrettede pasninger. Kaiser og Vigen var, udover Kaisers formidable assist, noget fraværende. Der manglede bevægelse. Begge spillere lå også på nogle atypisk lave afleveringstal. De kom for sjældent i gode positioner i offensiven, og haltede efter i defensiven. På kanterne kom det aldrig til at fungere. Horsens havde god dobbeltdækning, og bolden kom alt for sent ud til Lindstrøm og Tibbling, hvor det så blev for stillestående og ideforladt qua en generel mangel på bevægelse. Wilczek leverede et mål, men blev ellers helt syltet i offensiven. Der manglede ganske enkelt noget at arbejde med for Brøndbys polske anfører. For sjældent kom boldene i de områder han arbejder i, hvilket, som kampen skred frem, resulterede i, at polakken trak dybere ned i banen for at være en del af opspillet. Umiddelbart ikke noget der er en del af gameplanen, men snarere et udtryk for egen frustration over mangel på bolde at arbejde med. Heller ikke et systemskift henad en 4-2-3-1 efter indskiftningen af Uhre og Fisker flyttede det helt vilde. Andet end end det illustrerede at behovet for nye kræfter. Fisker viste noget mere engagement og tog løbene mellem kæderne. Ligesom Hedlund kom ind og udfordrede Horsens med sin fart. I min optik et sats af Niels Frederiksen ikke at ændre på flere pladser, hvilket fik konsekvenser med et fysisk mærket Brøndbyhold. Men også et sats som er forståeligt. En ting er et nederlag ved at blive udspillet fordi man er dårligere end modstanderen. Mod Horsens vandt gæster ikke kampen, Brøndby tabte den for sig selv. Ikke at forklejne Horsens indsats, men Brøndby var mærket af "Europa-ben" og tabte på dagen til et dygtigt struktureret mandskab.