3POINT
Kevin Tshiembe

Teis Markfoged

Nyheder21. sep. 2022

Analyse: Tshiembe - Fra 0 til 100

Da Kevin Tshiembe i august 2021 skiftede Lyngby ud med Brøndby var der forventninger om stopperen skulle ind og byde sig til omkring startopstillingen. Men starten blev svær, minutterne på banen fik Tshiembe egentlig fornuftigt af i efteråret, men op mod jul tørrere søen med spilletid lige så stille ud. Spol tiden frem til efteråret 2022, og mange blågule fans har Kevin Tshiembe som et af de første navne på holdkortet, og endnu mere vigtigt, det samme har cheftræner Niels Frederiksen. Men hvad er der sket? Hvorfor spiller Tshiembe nu? 3point.dk fortæller historien om en spiller der har rykket sig markant.

3point person
Kasper Pedersbæk21. sep. 2022

Transferen gik igennem 4. august 2021, og blot fire dage senere stod Kevin Tshiembe i sin debut for Brøndby, da de på udebane mødte FCK. Efteråret bød langt henad vejen på rigelige mængder af spilletid, men præstationerne var (for) svingende for stopperen - for cheftræner Niels Frederiksen begyndte at justere mere og mere nedad på Tshiembes spilleminutter på banen.

Kevin Tshiembe virkede til tider som et fremedlegeme i trebackkæden. Han virkede ikke komfortabel med at spille på siden i bagkæden, hvor han skulle skubbe ud og forsvare bagrummet bag wingbacken.


1663646516-export-2022-09-20T055313.436.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I tiden i Lyngby havde det taktiske udgangspunkt været en 4-3-3, så at skulle forsvare i en tremandsbagkæde var relativt nyt - kun sporadisk havde Lyngby benyttet sig af dette udgangspunkt.

Kevin Tshiembe havde en tendens til at orientere sig meget mod bolden, og kunne overlistes med løb i ryggen. Bedst illustreret nedenfor, Helenius løber i ryggen på Tshiembe der orienterer sig ind mod midten mod bolden.


1663646515-export-2022-09-20T055442.570.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

De markante forskelle

Men som 2021 skiftede til 2022 kom lysere tider for Kevin Tshiembe lige så stille og roligt. Ikke fra 2022s første fløjt, men henad foråret blev præstationerne bedre - og spilletiden hyppigere. Medvinden kom for alvor, da der kom et paradigme skifte i systemet. 3-5-2 blev til en række øvrige systemer, der dog alle havde det til fælles, at der var 4 spillere i bagkæden.

Det rykkede for alvor Kevin Tshiembe i en positiv retning. Stopperen bekom sig langt bedre med en stoppermakker på sin (typisk) højreside og en venstreback på den modsatte side.


1663646550-export-2022-09-20T060220.556.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Tshiembe blev aggressiv i duelspillet, excellerede i at skubbe frem for at tage duellerne fremadrettet og ikke lade angriberen vende med bolden. Ovenfor illustreret ved en duel med Kaba i opgøret mod FCM.

Forandringerne på banen

Hvis vi tager en række KPI (Key Performance Indicators) for positionen som stopper, så kan vi se forandringen i Tshiembes spil. Til en start kan vi se forskellen på stopperens heat map for hans placeringer på banen.

Her fra sæsonen 2021/22:


1663646499-Skærmbillede2022-09-20kl.05.18.41.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Sammenligner vi med sæsonen 22/23 ser de markante forskelle på placeringerne. I indeværende sæson er Tshiembe kommet markant mere ind mod midten, flyttet fra venstre halvrum og mere ind på grænsen mellem halv- og centralt rum (naturligt som del af nu en stopperduo fremfor trio):


1663646500-Skærmbillede2022-09-20kl.05.18.56.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Derudover er der nogle ret interessante forskelle på de to sæsoner. For Kevin Tshiembe har øget sin volumen på både afleveringer og dueller - som anvist på tabellen nedenfor:

Beskrivelse

2021/22 (pr. 90min)

2022/23 (pr. 90 min)

Lange afleveringer (succesfulde)

3.86 (50%)

6.51 (59%)

Afleveringer til banens sidste 1/3 del (succesfulde)

6.65 (74%)

4.42 (79%)

Fremadrettede afleveringer (succesfulde)

19.73 (79%)

20.93 (80%)

Defensive dueller (vundne)

5.65 (65%)

6.4 (71%)

Luftdueller (vundne)

3.86 (58%)

6.74 (66%)

Generobringer

12.3

13.8

Frispark begået

0.84

1.28

Progressive løb med bolden

1.62

0.7

Bemærkelsesværdigt er at Tshiembe øger succesraten på hele paletten, så han øger ikke blot volumen på de fleste KPIer, han formår også at udføre det bedre, så han får flere vellykkede aktioner. Det er noterbart at han kommer i flere defensive dueller - både på jorden og i luften. Især hovedstødsduellerne er steget markant, men med en simultan forøgelse på succesraten.

Tshiembe har en markant nedgang i de progressive løb med bolden - det betyder i klar tekst, at Tshiembe i betydeligt færre tilfælde flytter bolden fremad banen ved at drive den frem med fødderne.

Sammenfatning

Kevin Tshiembe har profiteret af det taktiske skifte fra 3 stoppere til 2 stoppere. Placeringerne er blevet bedre af stopperen ikke længere skal ud og forsvare bagrummet ved wingbacken. Tshiembe har flyttet sig i en markant positiv retning for en lang række af key performance indicators, og har i efteråret præsteret uhyre stabilt på et højt niveau.

Har du rost Kevin Tshiembe for hans præstationer, så er det særdeles fortjent. Udviklingen er gået stærkt, og niveau højnet markant.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder