3POINT
1690841633-PXL_20230730_170653425.jpg

Kasper Pedersbæk

Nyheder31. jul. 2023

Analyse: Tendenser og fejl - Brøndby-nederlag mod OB

Søndag aften kostede en sen scoring af gæsternes Baskim Kadrii dyrt for de blågule, da OB dermed tog en 2-1 sejr på Brøndby Stadion. Kampen mod fynboerne bekræftede nogle langsigtede tendenser i spillet fra Jesper Sørensens hold, men understregede på samme tid også de udfordringer Brøndby kæmper med. 3point.dk bringer her en række taktiske nedslag fra kampen.

3point person
Kasper Pedersbæk31. jul. 2023

Fru Fortuna var ikke med Brøndby søndag aften, da Baskim Kadrii i minut 95 scorede sejrsmålet. En naturlig bitter pille at skulle sluge. Isoleret set kan er tidspunktet for Kadriis scoring mere bittert end det er en sandsynlighed, der ville gentage sig om kampen blev spillet 1000 gang mere.

Det, der derimod bør åbne for en flanke til bekymringen, er de sekvenser, der ses undervejs i kampen for Brøndby. For præstationen havde for mange huller, for mange spillere får ikke det output på banen, som deres kvaliteter kunne berettige til, hvor årsagen vurderes især at handle om den taktik cheftræner Jesper Sørensen sætter sit hold op i.

FØR KAMPEN

Ved kick off kunne der som det mest bemærkelsesværdige noteres:

  • Det formationsmæssige udgangspunkt var igen 352
  • Evjen erstattede 1:1 Mathias Greve på den centrale midtbane som 8er
  • Daniel Wass blev (igen) udstationeret som højre wingback

Der er ubestridt en række kardinalpunkter i det udtryk, som cheftræner Jesper Sørensen gerne vil sætte sit hold op til.

  • Højt aggressivt pres med mange spillere højt i banen
  • Et kort opspil efter igangsætninger fra bagkæden
  • Inddrage Nicolai Vallys tidligere i opspillet
  • Lade wingbackerne komme frem i banen for at bidrage med (flere) indlæg


1690841633-PXL_20230730_160543013.MP.jpg

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

DET HØJE PRES

OB blev, i de tilfælde, deres opspil startede ude af deres regulære organisation og inden de havde nået at besætte deres offensive positioner til deres opbygning, sat under et aggressivt højt pres.. Brøndby trykkede højt med begge 8ere, der sammen med Omoijuanfo og Kvistgaarden (angriberne) skulle lukke indspillet ind mod OBs to 6ere på midtbanen. Ligesom wingbackerne skulle skubbe op og lukke ned for afleveringer ud i siderummet fra OBs bagkæde.

I boldbesiddelse var intentionen langt oftere at søge det korte opspil fra bagkæden og videre i overgangen til banens sidste tredjedel.


1690841699-brøndby-ob-passings.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men en ting var intentioner, en anden var realiteterne på banen, hvor Brøndby rendte ind i en række udfordringer:

  • Ved at inddrage Vallys så tidligt (og dybt) i opspillet manglede han som en offensiv station højere i banen, til dels de samme udfordringer med Evjen
  • Brøndby manglede stationer centralt i mellemrummet at søge afleveringerne til
  • Omoijuanfo bliver forsømt, mod OB modtog han bolden 1 (!) gang på banens sidste tredjedel i opspillet
  • En del opspil blev på siderne af OBs organisation
  • Brøndby kom i gevaldige problemer i restforsvaret, når deres høje pres (for let) blev overspillet
  • En sårbar central midtbane, hvor Radosevic skal dække et stort areal i restforsvaret
  • Rasmus Lauritsens fremadrettede bidrag er for begrænset, når Jesper Sørensen på samme tid spiller med Radosevic som 6er
  • For Radosevic er ikke komfortabel med at arbejde mellem modstanderens linjer
  • Brøndby endte derfor for ofte med 3+1 (3 stoppere + 1 6er) spillere på forsiden af OBs første pres i den opbyggende fase


1690841604-positions-OB-runde2.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

OPSPILLET


1690841633-PXL_20230730_164001235.jpg

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby har en grundlæggende udfordring, når Vallys bliver belastet med så markante opgaver i så tidlig en fase af spillet, en pris det koster at bringe både Lauritsen og på samme tid have Radosevic som 6er (en position der burde facilitere opspillet, men i Brøndbys tilfælde simpelthen bidrager med alt for lidt). For det sker på bekostning af den gevinst, Vallys ville kunne bringe ved at operere i højere grad på banens sidste tredjedel. Opspillet ender for meget i en vugge rundt om OBs kompakte defensiv, og med for få muligheder ind centralt i banen mellem kæderne. Det handler ikke om at udpege Radosevic og sige han er dårlig, men hans kompetencer er bare ikke i den rolle.

Det høje pres var meget markant, og så, i de enkelte tilfælde, det virkede også glimrende ud (Omoijuanfos tidlige skud til 0.22 xG kom på bagkant af et sådant pres). Udfordringen for Brøndby var bare til at tage og føle på, for når det pres blev spillet forbi, så glimrede restforsvaret langt fra. Brøndby endte i nogle absurde undertalssituationer med OB angribende ned mod Brøndbys mål og med de blågule spillere fejlvendte.

DEN BESKEDNE PLUSSIDE OG DET FREMTIDIGE ARBEJDE

På pluslisten kunne Jesper Sørensen notere sig en stærk præstation fra Blas Riveros, der gik 1-vs-1 på sin direkte modstander flere gange, og bidrog med 11 indlæg i kampen. Wass kom modsat frem til en række afslutninger, om hans bidrag på afleveringsspillet bliver skamferet ved at placere ham som siderums wingback.

Arbejdspunkter:

  • Restforsvaret skal løses
  • Der skal udtænkes mønstre til at flytte bolden frem fra bagkæden uden at 8erne skal  trække så dybt
  • Sidestopperne skal bringes mere i spil til at drive bolden frem


1690841633-PXL_20230730_170653425.jpg

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor illustreret Brøndbys udfordringer - får OB spillet sig ud af presset skrider hele den defensive organisation hos Brøndby, og de kommer på hælene i reaktioner fremfor aktioner.

Mest kommenterede nyheder