Analyse: Tålmodighed knækkede Lyngby

Det var på ingen måde et festfyrværkeri af offensivt & sprudlende fodbold, som tilskuerne til Brøndbys kamp mod Lyngby, blev vidne til. To mandskaber som stillede op i hver deres 3-5-2, hvilket gjorde kampen til en meget låst affære, da man taktisk neutraliserede hinanden mere end noget andet. Brøndby trak dog det længste strå efter en tålmodighed indsats, hvor der dog skulle en ekstraordinær afslutning fra Hedlund til før det forløsende mål kom. 3point.dk har igen kørt kampen igennem videomaskinen og bringer her en analyse af kampen. Foto: Ian Nielsen Taktisk valgte cheftræner i Lyngby, Christian Nielsen, at sætte sit hold op i en 3-5-2 opstilling mod Brøndby. Antageligt i et forsøg på at tage Brøndbys potentielle fordele, herunder en kompakt central akse i forsvaret og midtbanen, ud af spil. I bagkæden lå Gregor, Geertsen & Winther, mens wingbackerne bestod af Patrick Da Silva & Lasse Forsgaard. Centralt på midtbanen lå Enghardt og Rømer med Corlu som det mest offensive indslag af de tre. Forrest Gytkjær og Emil Nielsen. For Brøndbys vedkommende var det genvalg over hele linjen, bortset fra Skipper erstattede karantæneramte Rosted på pladsen som højre yderstopper i bagkæden. I en kamp mod et hold som forventeligt ville have udgangspunkt med en lav preslinje var det derfor essentielt, at Slimane & Vigen, de to 8'ere, formåede at komme frem i mellemrummet og agere spilstationer, når Brøndby var i boldbesiddelse. Niels Frederiksen udmanøvrerede Lyngbys opspil I et taktisk udgangspunkt med tre mand i bagkæden vil det som oftest skabe overtal i fase 1, det opbyggende spil, når ens eget hold er i boldbesiddelse. Her lod Niels Frederiksen dog gerne Slimane eller Vigen skubbe højt, når Lyngby var på bolden. Som vist på grafikken ovenfor, så er det Mraz og Hedlund som lægger presset, men Slimane (markeret nederst til venstre) bakker op og lukker på den måde for at Lyngby kan spille sig forbi Brøndbys første pres. Tilsvarende gjorde Vigen i modsatte side. Det resulterede i en til tider meget låst kamp. For Lyngby evnede ikke at spille sig forbi Brøndbys pres, hvorfor de hyppigste pasningskombinationer for Lyngby var blandt de bagerste på banen. Nedenfor ses en grafik over de hyppigste pasninger, desto tykkere en streg desto hyppigere en kombination. Lyngby havde det svært med at få bragt bolden op på banens sidste tredjedel. Det centrale rum blev kapituleret Lyngby valgte at fokusere meget på at angribe over kanterne. Det skete ved at lade Corlu og Rømer flyde ud på kanten for at skabe overtal mod Brøndbys enlige wingbacker i hver sin side. Det efterlod Kasper Enghardt markant meget alene i det central rum, hvor Lyngby på det nærmeste kapitulerede området og overlod det til Brøndby, formentlig ud fra den vurdering, at netop Brøndbys centrale midtbane har været rigtig stærkt kørende i foråret, hvor der blandt de tre startende er store kvaliteter i løbe- og erobringsspillet. Hvorfor Lyngby forsøgte at flytte spillet ud på kanterne (enten for at komme i overtal eller for at tvinge Brøndbys tre midtbanefolk til at skulle lave nogle voldsomme sideforskydninger). Brøndby fortjener i kampen mod Lyngby ros for deres defensive organisation. Ovenfor står man med en relativ høj bagkæde og presser Lyngby. Men Brøndby virkede også komfortable i at forsvare med en dybere placeret bagkæde. Nedenfor ses, hvordan Brøndby her forsvarer markant dybere, men at man har lukket områderne ned. Skal der nævnes et kritikpunkt her er det de lave wingbacker. Dem kunne man godt med fordel have skubbet højere op for at trykke Lyngby i deres opspil. Men generelt er det til at se der er sket rigtig meget i Brøndbys defensive organisation og presspillet. Det er ikke så ekstremistisk som under Zorniger. Men det aggressive generobringsspil er ikke forsvundet. Under Niels Frederiksen er det bare mere systematiseret, da det er tydeligt at se, hvordan specielle prestriggere udløser presset. Et godt eksempel ses på grafikken nedenfor. Lasse Vigen mister egentlig bolden, men med det samme arbejder han tilbage i banen samtidig med at Frendrup har læst spillet og forlader sin position for at presse aggressivt frem i banen. Det resulterer få sekunder senere i at Lyngby har spillet som det ses på grafikken nedenfor. Spillet er helt nede hos Thomas Mikkelsen, hvis udsyn er begrænset til en Mraz helt fremme og presse ham. Hedlund lukker ned til venstre, Slimane er med det samme fremme til højre i banen og lukke den korte mulighed der ned og Vigen patruljerer dybere i banen med fokus på at opsnappe eventuelle chipbolde fra Mikkelsen ud til sine wingbacker op. Meget systematiseret og elegant presspil sat op af Niels Frederiksen. Når Lyngby blev farlige skete det efter enkelte solopræstationer, hvor specielt Patrick Da Silva stod for det i Lyngbys venstreside. De få gange det skete kom det efter at Brøndbys pres centralt i banen blev overspillet og der var ro til at slå afleveringerne ned bag wingbackerne, og midtbanen efterfølgende ikke nåede ned og dække af for de cutbacks der kom ind i feltet. Når presset blev passivt skete det oftest fordi wingbackerne trak ned i banen og mere endte som reelle backer. Nedenfor på grafikken savner jeg at Mensah orienterer sig mere fremad i banen og ikke lader sig falde ned som back. Han har farten til at burde turde presse mere aggressivt. I situationen bliver Lasse Vigen også sur efterfølgende, da han mener det bliver for passivt og Mensah skulle have presset højt på Corlu nederst på grafikken. Offensivt lykkedes Mensah med markant flere løb, så kan han ligge et mere aggressivt forsvarsspil på sit spil. To skridt frem & en skævert Med Lyngby det meste af tiden så dybt på egen halvdel var en af de største farer for Brøndby at blive fanget i en omstilling efter et boldtab. Det krævede stor koncentration og tålmodighed i pasningsspillet. Det stillede store krav til specielt de bagerste spillere på banen, hvor man må sige at specielt Jung igen viste sine kvaliteter og værd for Brøndby. Den omskolede tyske yderstopper med det delikate venstreben er essentiel i opspillet. Tyskeren nåede også hele 95 afleveringer i kampen, og fandt en modtager på de 90. Lyngby efterlod ikke megen bagrum at løbe i, hvilket netop stillede ekstra høje krav til pasningsspillet. Ovenfor er det Jung som har ført bolden frem, hvor han finder Vigen, som har taget et løb op i mellemrummet. Samtidig sker der to interessante ting - Niels Frederiksen har et princip om (nævnt i Rasmus Monnerups interview med NF i en Mediano podcast) at der altid skal være min. en spiller som tager et løb i dybden, såfremt en spiller får bolden retvendt på modstandernes banehalvdel - i det at Mraz har trukket bredt ud på kanten, hvillet har strukket Lyngbys centrale- og højrestopper fra hinanden (yderstopperen er fulgt med Mraz ud mod kanten) samtidig med at Kevin Mensah løber i dybden. Vigen opfatter løbet og vipper bolden til Mraz, der afleverer bolden perfekt videre til Mensah i det rum som er blevet skabt takket være offensive løb. Mensah får bolden med sig i lige præcis det område af feltet, hvorfra det er muligt at true med et cutback til en fremadstormende medspiller. Her savner jeg dog at Gammelby søger meget mere med i feltet end han gjorde, når bolden er modsat. Han står simpelthen alt for langt ude på kanten. Han skal ind og true i bagrummet, såfremt indlægget går hele vejen gennem feltet. Det store kritikpunkt i kampen mod Lyngby var helt klart spillet på den sidste tredjedel af banen. For ofte var det lige ved og næsten. Afslutningerne kom aldrig qua for sløset spil. Et bud kan være en mangel på den fornemmelse og viden om hinandens løbemønstre. Der var optræk flere gange - blandt andet som på ovenstående grafik, hvor Vigen med en eminent pasning splitter Lyngbys forsvar ad og finder en Slimane, der timer sit løb helt fantastisk ind i feltet og ikke har nogen markering, men så ligger pasningen lige en halv meter bag Slimane og chancen løber ud i sandet. Det blev for meget to skridt frem og en skævert, når Brøndby nåede den sidste tredjedel. Jeg savnede især wingbackerne afleverede mere frem i banen og truede i dybden. Både Mensah og Gammelby havde begge to blot syv fremadrettede afleveringer i kampen! Ingen er i tvivl om hvad Jens Martin Gammelby kan. Det har han vist kontinuerligt gennem en hel sæson i Silkeborg. Men for Brøndby i kampen mod Lyngby savnede jeg, at han turde gå mere direkte 1 mod 1 på sin direkte oppasser. På grafikken ovenfor modtager JMG bolden, men hans krop vender "forkert", med fordel kunne han åbne kroppen op og med højrefoden lade bolden køre ned langs linjen og gå 1:1 mod Da Silva. I stedet stopper han bolden, tager trækket tilbage i banen og afleverer bagud. Gammelby KAN, men han gør det ikke. Det må være Niels Frederiksens opgave at få banket selvtillid i ham igen. Mraz; opspilsstation & chanceskaber Offensivt blev det meget lige ved og næsten for Brøndby. Men når det lykkedes var Mraz oftest en stor del af det. Den slovakiske forward fungerede rigtig godt som opspilsstation og chanceskaber, når nu han i kampen ikke fik de nødvendige bolde i feltet at arbejde med. Ovenfor tager slovakken et løb skråt frem i banen, som om han vil true i dybden, for så at cutte tilbage i banen, hvor han modtager pasningen fra (en anden god spiller fra kampen) Jung og lægger den af til Slimane (der igen finder et tomt mellemrum at befolke). Mraz er meget opmærksom på at tilbyde de dybe løb (som på grafikken ovenfor). Han er meget tydelig i sin kommunikation og viser, hvordan han gerne vil have bolden. Og så er der et potentiale i samspillet med Hedlund. Svenskeren er den dynamiske, hurtige og flagrende "anden-angriber". Driver på tværs af banen for så at træk ind i det centrale rum og afslutte. Brøndbys enlige scoring i kampen kom efter en sekvens der startede med et indkast to meter fra hjørneflaget i venstre side på Lyngbys halvdel. Herefter fulgte 10 afleveringer i træk, hvor bolden blandt andet var helt nede og vende på Maxsø, før end Hedlund scorer. DET er tålmodighed og rigtig flot spillet af Brøndby mod så defensivt et Lyngby-hold. Derudover er det rigtig godt link up spil af Hedlund og Mraz. Mraz truer igen med et dybt løb, stopper op for at modtage bolden til Hedlund og lægger den perfekt af i det frie centrale rum, hvor den hurtige svensker laver en hård og præcis afslutning der ikke efterlader Mikkelsen i målet med mange chancer. Samuel Mraz kan efter Lyngbykampen se sig selv i spejlet og være rigtig tilfreds med sin indsats. Konklusion Kampen mod Lyngby var fornuftig defensivt. Lyngbys boldbesiddelse nåede sjældent at true Brøndbys mål. Man blev ikke fanget i dumme omstillinger mod et dyb placeret hold, som det tidligere er set. Der hvor det haltede var offensivt. Centralt lykkedes det for Vigen & Slimane med at befolke mellemrummet centralt i banen, men der manglede at blive truet bredt. Der manglede trusler over kanterne, hvor det er wingbackerne der står for skud for ikke at lykkedes med at udfordre nok 1 mod 1. Og de gange hvor man kom til indlæg, så var de ikke gode nok. Kvaliteten var der dog defensivt, jeg så et velvalgt koordineret presspil, når det gav mening, og jeg så påpasselighed med ikke at blive fanget i omstillinger. Bagerst er det Maxsø som den store leder på banen, ansvaret for at lægge preslinjen og om man skal forsvare dybt eller højt. Jung med sin pasningsfod og urimelig høje coolness i boldbesiddelse. Skipper med styrke i hovedspillet, men udfordret med sine placeringer og dueller langs jorden. Derudover så jeg (igen) en midtbane med to 18-årige, hvor de begge spiller med en modenhed der fremstår højere end deres alder. Frendrup med sin defensive disciplin, evigt patruljerende foran sin bagkæde og Slimane med det ekstra i sit spil som, hvis han kan fortsætte sin udvikling, giver mig drømme om en kommende stjerne. En Vigen med drev i bolden og vital for chanceskabelsen. Mraz & Hedlund med potentiale til et nyt stærkt makkerskab oppe foran med slovakken som en intelligent chanceskaber og Hedlund med sit karakteristiske driven på tværs af banen. Godkendt præstation af Niels Frederiksen, det er tydeligt han begynder at få sat sit aftryk på Brøndbys hold. Nu handler det om også at få udviklet offensiven.