Analyse: Tålmodighed fældede Esbjerg, Utålmodighed bragte dem tilbage

Et defensivt indstillet Esbjerg blev i løbet af første halvleg tålmodigt nedkæmpet i søndagens kamp. For udgangspunktet var særdeles defensivt fra gæsternes side med en stringent 4-4-2, hvor der ikke blev givet mange kvadratmeter væk i mellemrummene til at arbejde i for blandt andre Hany Mukhtar. Men tålmodighed blev forvandlet til utålmodighed i anden halvleg, hvorfor Esbjerg unødvendigt fik mere tid på bolden. Men skønnet ud fra de samfulde 90 minutter kan der ikke indvendes det vilde mod hjemmeholdets vundne 3 point. 3point.dk har som vanligt analyseret kampen og slået ned på en række taktiske punkter fra kampen. Foto: Ian Nielsen Sin korte tid i Esbjerg FB til trods, så havde Lars Olsen sat sit aftryk på det mandskab han søndag sendte i kamp på Brøndby Stadion. En meget klassisk 4-4-2 med en stram organisation og med klar fokus på at begrænse pladsen i mellemrummet. Det kom også til udtryk ved at benytte Jacob Lungi Sørensen og Parunashvili centralt på midtbanen, begge hårdtarbejdende og løbestærke. Mens det mest overraskende var at Joni Kauko var flyttet ud på venstrekanten, mens højrekanten blev varetaget af Magnus Kristensen. Bagude var det centralt Halsti og Austin, mens Anyembe og Lauridsen spillede backerne. I sin duo oppe foran havde Lars Olsen valgt Dauda og Yakovenko. Arbejdsbetingelserne var derfor svære for Brøndbys offensiv, pladsen var trang, Esbjerg lagde typisk deres preslinje på kanten af buen på egen halvdel, og arbejdede generelt med et lavt pres. Det pres blev som oftest sat i effekt, når Brøndby forsøgte at bringe bolden op på den sidste 1/3 del af banen, hvor Esbjerg gjorde mellemrummet meget kompakt. Brøndby lagde igen for land i en 3-5-2, hvor der var genvalg over hele linjen til de startende 11 fra kampen mod Silkeborg. Bagkæden bestod af Rosted, Maxsø og Hermannsson, mens Jung og Mensah sad på wingbackerne, en central midtbanetrio med Frendrup, Kaiser og Mukhtar, mens duoen foran var Mraz og Hedlund. Skiftet til tre gør forskellen Skiftet til en bagkæde med tre mand har virkelig gjort en forskel i den defensive organisation for Brøndby. Og man kan ikke sige det uden i næste åndedrag at nævne Andreas Maxsø. Han løser opgaven som den centrale stopper i bagkæden med bravour, hvor han, udover at lede og dirigere sine medspillere krydrer det med overblik, duelstyrke, en suveræn evne til at læse spillet og være forudseende i sine indgreb. Ovenfor på grafikken ses netop et eksempel på det som Maxsø - og generelt tremandsforsvaret - giver Brøndby. Mensah har presset højt, Esbjerg lægger pasningen ned i rummet mellem Mensah og Hermannsson. I en almindelig firebackkæde ville det betyde Hermannsson var ene mand om at skulle løbe den op og tage duellen. Men i dette tilfælde er Maxsø tæt på situationen, har læst afleveringen og samler den op før Esbjergs angriber overhovedet når at tænke tanken til ende. På samme måde ses det i grafikken ovenfor. Ved at spille med tre i bagkæden tillader det stadig yderstopperne (her Rosted) at gå i en retvendt duel med den Esbjergspiller som fører bolden frem og dermed tvinges til at gøre et udfald - i det her tilfælde en aflevering i rummet bag Rosted. Hermannsson kan holde sin zone markeret med gul og lukke den mulighed ned, Rosted kan gå i pres i sin zone og da afleveringen bliver slået har Maxsø for længst læst den og samler den op i rød zone uden at Esbjerg bliver farlige. Mod Esbjerg præsterede Maxsø at trække sig sejrrig ud af 6/7 defensive 1:1 dueller og vinde 6/8 hovedstødsdueller kombineret med imponerende 19 generobringer af bolden. Samtidig smider han ikke mange bolde væk med et træf på 71/75 afleveringer. Manglende pasningstrekanter og de nødvendige løb Indledningen på kampen var træg for Brøndbys vedkommende. Hjemmeholdet dominerede på bolden, men det var svært at komme ned bag Esbjergs to stramme firemandskæder. Brøndby gjorde det heller ikke nemmere for sig selv ved ikke at udnytte de muligheder Esbjerg gav i opspillet ved deres måde at spille på rent defensivt. I ovenstående tilfælde savner jeg, at Hedlund trækker bredt ud back Esbjergs Jesper Lauridsen, som er skubbet frem for at presse Mensah. For trækker Hedlund bredt, så tvinger han enten Halsti til at følge med ham ud i halvrummet og åbne op centralt for Mukhtar i dybden, alternativt vil Hedlund stå umarkeret og kan få bolden i halvrummet og blive retvendt uden markering mod målet. Der mangler ganske enkelt en af de to 8'ere inde centralt. Man kan lidt forsimplet ikke lave den her pasningstrekant mellem Mensah, Hedlund og så den manglende 8'er. På det punkt skal Frendrup udvikle sit spil. For ofte var han for konservativ, og holdt et område lige foran bagkæden, hvor han skulle have forskubbet 10-15 meter frem på banen, da det ellers bliver for nemt at lukke spillet ned. Specielt hvis Kaiser tager sine løb gennem kæderne, så er det afgørende, at den anden 8'er er spilbar inde centralt. Igen et eksempel ovenfor. Hvor af Hedlund netop tager løbet, Halsti forlader sin zone og åbner et gigantisk rum for Kaiser at løbe i. For følger Austin efter Kaiser åbner han bare rummet for Mraz bag sig. En virkelig skod situation at stå i for Austin, for uanset hvad han vælger han at gøre åbner det rum. Og det er i de her tilfælde, at jeg savnede Frendrup længere fremme. For de to Esbjergspillere der står ved siden af Frendrup er rigeligt dækket af, da Brøndby netop ved skiftet til en bagkæde med tre stoppere er i overtal (man kan sige, at man i en 3-5-2 flytter den rene 6'er ned som midterste stopper). Tålmodigheden og de høje wingbacker åbnede Esbjerg op Tålmodigheden og løbene begyndte Brøndby dog at få styr på efter de første 15-20 minutter, defensivt kontrollerede man allerede fra kampens start Esbjerg og tillod dem bogstaveligt ingenting. Scoringen til 1-0 kommer efter et etableret Brøndbyangreb, hvor bolden går fra Schwäbe og op i Esbjergs felt på 10 afleveringer, fra venstre til højre to gange. Fordi løbene bliver taget, og fordi Brøndby får skubbet begge wingbacks med højt i banen. For når Brøndby formår at få skubbet begge wingbacks højt i banen kan man nemlig true Esbjerg både ekstremt bredt, men også centralt, hvor man så står med tre centrale midtbanefolk (og danner overtal mod Esbjergs to, og igen tvinger Esbjerg til at trække en kant ind i banen og åbne det rum, eller spille i undertal på midten). I Esbjergs organisation med en 4-4-2 finder man pladsen i siderummene, da der i halv- og midterrum er to kæder der overbefolker disse og endda også, ved at stå tæt på hinanden, lukker mellemrummet som Mukhtar gerne vil arbejde i. Det er værd at bemærke, at begge mål mod Esbjerg kom efter etablerede angreb, og ikke hurtige omstillinger. Men som sagt mod en etableret Esbjergdefensiv, som man med de rigtige løbemønstre fik flyttet så meget, så det åbnede op for to afslutninger med mål til følge. Utålmodighed og dårlige beslutninger Anden halvleg var en mere blandet landhandel. Offensivt mistede Brøndby fuldstændig den tålmodighed og kvalitet man havde fundet i de sidste 20-25 minutter op til pausen. Det blev for ofte en kavalkade af dårlige beslutninger, forsøg på håbløse afleveringer og manglende løb. Et af eksemplerne var opspillet fra bagkæden. I første halvleg havde Rosted flere gange skabt overtalssituationer i venstresiden ved at drive bolden frem ved fødderne. I anden halvleg slog han, og flere andre, for mange afleveringer som disse. Oveni manglede der løb igennem kæderne. Her løber både Hedlund og Mraz dybt, men afleveringen er nem at samle op for Halsti og Austin, og udfordrer dem ikke på de punkter (farten), hvor de ellers er svage, men lader dem derimod tage duellerne i luften. Mukhtar var en skygge af sig selv i kampen mod Esbjerg. I første halvleg formåede han ikke at finde pladsen. Han forsøgte for desperat at finde plads i mellemrummet (som reelt ikke eksisterede pga Esbjergs 4-4-2 med de to bagerste kæder meget tæt på hinanden). Og det blev ikke bedre kampen igennem. I grafikken ovenfor ses en mulighed, hvor han burde have åbnet banen op mod venstre, hvor der er masser af plads, men ender med at drive bolden ind centralt og miste den i forsøget på at finde Mraz (der har to mand omkring sig). Ovenfor ses markeringerne for, hvor Mukhtar modtog sine afleveringer i kampen mod Esbjerg. Og det er ikke raketvidenskab at konstatere, at der ikke er særlig mange i "10'er rummet", netop foran feltet centralt i banen. Ligeledes lykkedes han heller ikke med en 1:1 udfordring, havde blot en (blokeret) afslutning (modsat et snit pr. 90 min på 3.3) og mistede bolden 15 gange. Mukhtar formåede Esbjerg at lukke rigtig meget ned for.   For passivt I anden halvleg faldt Brøndby også delvist i gryden med for passivt forsvarsspil. Man kom i perioder til at stå lidt rigeligt dybt, og lade wingbackerne falde for langt ned, fordi Esbjerg i samme periode sendte deres to backer markant højere i banen, som en reaktion på, at Brøndby blev for passive i presspillet og gav de centrale Esbjergspillere ro på bolden til at sætte spillet op nedefra med lange bolde. Der skulle Brøndby have skubbet holdet længere frem og fået presset til at fungere bedre. Det positive er dog, at hjemmeholdet stadig afholdt Esbjerg fra store chancer i åbent spil. Det skinner tydeligt igennem på possessionstatistikken. Boldbesiddelsen dalede i takt med at træfsikkerheden på afleveringerne også dalede for Brøndbys vedkommende. Det blev meget passivt, og falder i tråd med, at man stressede mere i opspillet, og i en kontinuerlig stigning gennem kampen (og specielt anden halvleg) endte med at forsøge med flere og flere lange afleveringer. Konklusion Brøndby kan tage en fortsat defensiv stabilitet med sig fra kampen. I åbent spil var Brøndby ekstremt gode til at lukke Esbjerg ned. De ting Esbjerg havde kom efter dødbolde, men i denne kamp var det omvendt en mere udadfarende Schwäbe som kom langt mere ud i feltet. Selv i de perioder af kampen, hvor man gik langt tilbage på banen (angiveligt utilsigtet) blev Esbjerg stadig holdt fra fadet. Offensivt er det ganske tydeligt, at Brømndby præsterer bedst i de perioder af kampen, hvor man holder på bolden, kombinerer sig op gennem og på tværs af banen, mens man ikke evner at skabe mulighederne, når afleveringerne bliver fokuseret for meget på det direkte og lange spil. Mod Esbjerg, som stod særdeles dybt, var der ikke det samme bagrum at spille i, hvorfor man (tidligere i kampen) skulle spille og udnytte pladsen i siderummene. En fortjent sejr i en kamp, hvor man kun rigtig ramte takten offensivt i minutterne 20-45 i første halvleg. Men stor ros til defensiven for at lukke af.