Analyse: Systemet før individet

Det ligner, her en uges tid før det går løs mod AGF i Superligaen, at det for Niels Frederiksen handler om at holde fast i kontinuiteten ved at holde fast i sidste sæsons succesfulde 3-5-2 system som udgangspunktet for spillernes positionering.

Børkeeiet som stopper for systemet skal holde

Bagkæden med tre mand foran Hermansen i målet blev holdt antalmæssigt intakt ved at rykke Børkeeiet ned som højre yderstopper, og lade Rosted dække den venstre yderstopper, som Jung sad så tungt på sidste sæson. Den centrale stopper position stod der ikke overraskende Maxsø på.

Hermansen skal have ros for at tage det der kom, og for at placere sig klogt. Han skal tilsvarende rises for sine til tider (i specielt første halvleg) risikable udspil med fødderne. Men en ganske fin præstation allround, og ikke endnu en plads der er til så meget debat om hvem som skal spille.

Børkeeiet som stopper er et eksempel på, at det for trænerteamet var vigtigt at holde fast i den defensive struktur som tre stoppere giver, fremfor at reorganisere holdet med fx fire mand i bagkæden, og fortæller os samtidig, at Skipper står solidt plantet som den stopper længst fra spilletid.

Defensivt stod stopperne distancen, og fik langt henad vejen afvist Kiels offensiv. Rolle fordelingen fungerede fint, og efter en enkelt gang at være blevet spillet i bagrummet, så fremstod Børkeeiet også ganske komfortabel med sin position som yderstopper, uden Kiel dog buldrede afsted med en voldsom offensiv.

Maxsø præsterede på et vanligt solidt niveau, og Rosted bekræftede sine defensive kvaliteter.

Offensivt manglede man tydeligvis Jungs ro på bolden. Alt andet ville også have været overraskende. Tyskeren er savnet i det opbyggende spil, og der var til tider en lidt for hektisk opbyggende fase for de blågule.

På wingbackerne startede de samme spillere som sluttede sæsonen på de givne pladser. Mensah til venstre, og Bruus til højre. Offensivt kom Mensah rigtig fint igang med kampen og fik lagt en scoring i nettet. Men generelt fik Brøndby alt for lidt offensivt output fra kanterne. Der skal man have mere ud af det.

Indskiftede Gammelby viste et pænt gåpåmod på kanten, og spillede sig bestemt ikke ud af holdet, men må ånde en af de to startende wingbacker i nakken.

Et offer på midtbanen - moneyball tilgangen til erstatninger

På midtbanen blev det glasklart, at Frendrup er den umiddelbare taber i forsørget på at erstatte Jesper Lindstrøms offensive output på midtbanen sammenholdt med Frendrups indledende karantæne efter sidste sæsons røde kort mod afslutningen. Radosevic er klart det foretrukne valg som den dybe 6’er på midtbanen, men foran ham valgte NF mod Kiel at gå med to mere sideordnede 8’ere i form af Rezan Corlu og Anis Slimane.

Jesper Lindstrøms offensive bidrag til sidste sæson var monumentalt, og det ville være naivt at tro på at erstatte det 1:1, og et sats med at købe sig til det bidrag Lindstrøm havde virker milevidt fra den strategi der praktiseres på ledelsesgangene. Så fra undertegnedes stol kunne det virke som om NFs tanke mod Kiel var et forsøg på at erstatte Lindstrøm med to mand i form af Corlu og Slimane.

Det er meget en moneyball tankegang med en - med den nuværende trups sammensætning in mente - fornuftig baggrund. I stedet for at lægge al offensiv vægt på skuldrene af en enkelt midtbanemand, så fordeles den ud på Slimane og Corlu. Begge spillere bidrog med pæne indsatser. Corlu med flere afslutninger, og Slimane stak i øjnene med en allround god præstation både med og mod bolden. Hans teknik er sublim, og han virker langt bedre skolet defensivt i sit nuværende format end ved sin tiltræden i truppen.

Både Corlu og Slimane finder lommerne fremme i banen, og beviste begge at de fint evner at modtage og vende med bolden. Naturligvis har ingen af dem Jobbes fart, men det indikerede NFs tanker også handler om at forbedre spillet mod modstandere der overlader mere initiativ til Brøndby, hvor der derfor er brug for flere skabende spillere til de små offensive rum. Elementer man også så i begges spil, formkurven var opadgående for begge de herrer.

Anonym Pavlovic, arbejdende Hedlund

I front spillede Pavlovic en væsentlig rolle i optakten til åbningsmålet, men faldt derefter en del ud af kampen, da Brøndby ikke satte ham i scene med de for ham nødvendige indlæg. Hans evner som target spiller er der stadig, men hans offensive output blev for lille, og han endte for dybt i banen og for langt fra feltet som afslutter. Han fik ganske enkelt ikke indlæg nok at arbejde med.

Hedlund arbejdede som altid stenhårdt, og drev gerne på tværs af banen for at løbe i halvrummene. Men i dag med blandet kvalitet.

Uhre var savnet, og med indskiftningen af ham gav det også de blågule mere offensiv power, da man kunne lade Uhre løbe mere på kroppen af Kiel-stopperne. Han er alfa og omega i offensiven, og tilbyder en pakke der er afgørende for at eksekvere game planen bedst mulig offensivt.

Konklusion: En kamp som forventet

Kampbilledet var som taget ud af sidste sæson. Brøndby optrådte med en ganske solid defensiv, som tillod få muligheder imod, og forsvarede feltet med disciplin. Omvendt var offensiven ikke en sprudlende kavalkade af chancer, men Brøndby skabte ikke meget, men nok - og af en tilsvarende kvalitet - til hvert fald som minimum at score et mål eller to.

Opspillet kunne godt være bedre i den opbyggende fase, hvor der til tider var lidt passivitet og tøven. Men defensivt var det en pæn præstation - også taget i betragtning af en træningskamp bare ikke har samme intensitet.

Rollefordelingen på banen var i grove træk som skåret ud fra sidste sæsons blueprint, dog med den undtagelse på midtbane, hvor Slimane og Corlu blev sat op sideordnet og fremstod med et mere delt offensivt ansvar. 

Stærkest i billedet stod Hermansen (trods hans til tider risikable spil langs jorden), de tre stoppere som generelt leverede en defensiv solid præstation, Slimane og Corlu. De to sidstnævnte markerede sig med stærke præstationer i spillet på snæver plads i de offensive halvrum.