Analyse: Stirrekonkurrence i Herning

Analyse: Søndag hentede Brøndby tre rigtig vigtige point på udebane mod FCM, da man efter to Uhre-scoringer vandt kampen 2-1. Præstationen faldt fint i tråd med den overordnede udvikling i den seneste håndfuld kampe, hvor det i høj grad er den defensive soliditet der baner vejen for sejren, tilsat en brandvarm Uhre der omsætter chancerne (oftest skabt af Hedlund) til mål. I Herning var opgøret en stirrekonkurrence i en kamp, hvor Brøndby med succes kvalte hjemmeholdets offensiv i en generelt - for begge hold - chance fattig kamp. 3point.dk har rullet båndsalaten sammen, smidt båndet i VHS-maskinen og bringer her en analyse af søndagskampen i Herning.

Kasper Pedersbæk24. nov. 2021

Det var to hold for hvem de samme punkter var gennemgående op til søndagens opgør. Begge hold havde i de hidtige fem opgør før søndag kun en gang tilladt over 1.25 xG imod pr. kamp, men hvor begge mandskaber også har kæmpet med at generere afslutninger, hvorfor Brøndby i blot to ud af fem opgør har været over 1.0 xG ligesom FCM i de foregående kampe også havde kæmpet med slutproduktet i offensiven.

Den falske 9er

Hjemmeholdet lagde for land i en 3-4-3, hvor det der specielt var værd at hæfte sig ved var deres front trio bestående af Brumado i en rolle som venstre yderangriber, mens Sisto lå som en falsk 9er centralt med Isaksen placeret som højre yderangriber. Hjemmeholdet spillede med Lössl - Dalsgaard, Sviatchenko, Juninho - Andersson, Dyhr - Evander, Onyedika - Brumado, Sisto, Isaksen.

At Brøndby stillede i en 3-5-2 kommer næppe som en stor overraskelse, hvor det mest iøjenfaldende var rokeringen af Mensah fra højre til venstre wingback, som gjorde plads til Bruus på den højre wingback. De startende var Hermansen - Heggheim, Maxsø, Rosted - Bruus, Mensah - Slimane, Radosevic, Frendrup - Uhre, Hedlund.

1637728430-export(75).png

FC Midtjylland lagde flot fra land. De lod ofte deres yderangribere stå meget bredt, og i stedet lod de deres wingbacker løbe i underlap (altså indenom yderangriberen) givetvis i et forsøg på at åbne rum i forvirringen bag Brøndbys wingbacker. Ligesom Sisto droppede ned i banen, hvilket efterlod de tre blågule stoppere med nul modstandere af dække op - det kostede lidt koncentration for Brøndby rent indledningsvist.

FCM faldt og faldt og faldt

Efter hjemmeholdet ellers kom foran, og havde et mindre indledningsvist momentum i kampen, så tippede balancen lidt efter lidt. Det blev en stille taktisk død for hjemmeholdet at man spillede med Sisto som falsk 9er, og lod yderangriberne stå så bredt. For i praksis endte FCM i en 5-5-0 opstilling, når Sisto faldt (alt) for dybt ned i banen, mens yderangriberne ligeledes faldt dybt ned og reelt udgjorde en midtbanerolle fremfor en mere offensiv angriberrolle.

1637728432-export(76).png

Ovenstående grafik illustrerer udmærket hjemmeholdets problem. Skubbet dybt ned på egen banehalvdel bliver FC Midtjylland straffet for den taktiske disposition med Sisto som falsk 9er. For han ender alt for dybt, bliver ikke aggressiv nok i presset og Brøndby bliver ikke udfordret tilstrækkeligt i deres opbyggende fase.

Gik FCM højere i pres blev de spillet forbi, hvor Brøndbys stoppere var gode til at ramme mellemrummet, hvor især Frendrup, Slimane og Hedlund var gode til at finde ledige lommer til at modtage bolden i. Det synes at være centralt i banen FC Midtjylland havde de største issues i form af makkerparret Evander og Onyedika. For Brøndby var i overtalt med deres tre midtbanespillere, presset blev aldrig rigtig sat med mærkbar effekt.

1637728432-export(77).png

Begge eksempler (netop ovenfor og nedenfor) viser udfordringen, og hvordan de to centralt hos FCM kom i undertal, og ganske enkelt blev udstillet på en lidt uretfærdig baggrund.

1637728426-export(65).png

Svensker alfa omega for offensiven

Hedlund er for Uhre hvad Dwight Yorke var for Andy Cole i 90ernes Manchester United. Som altid ydede svenskeren en gedigen defensiv arbejdsindsats ved utrætteligt at backtracke, men derudover var svenskeren (som altid) vital i det offensive spil. I indeværende sæson har Hedlund fået en i endnu større omfang friere rolle, som han udnytter til at drive på tværs af banen, droppe ned i lommer på siderne for at finde ledig plads.

1637728426-export(66).png

Simon Hedlind havde også en afgørende fod i begge Brøndby scoringer. Ved udligningen dropper han ned i lommen bag FCMs midtbanekæde, hvor han modtager bolden og vender bolden bredt til en fremadstormende Andreas Bruus (som slår indlægget Juninho header på og Uhre efterfølgende scorer).

Uhres indløb fra siden

Ved anden scoring til Brøndby var det igen Hedlund der fandt pladsen på siden. Begge blågule Brøndbyangribere \"forsvinder\" i opspillet fra det centrale område (se nedenstående grafik), i stedet er det de to 8ere der faker dybe løb i feltet. Uhre derimod har indtaget sin yndlingsposition i venstre halvrum (hans udgangsposition er markeret med en gul markør).

1637728428-export(72).png

Hedlund centrer bolden, Uhre løber perfekt i ryggen på Dalsgaard og ingen af de to øvrige stoppere overhovedet når at bemærke Uhres ankomst til feltet.

Stillingskrig

Anden halvleg blev en lang stillingskrig. Brøndby kvalte FC Midtjyllands opspil, hvor hjemmeholdet kæmpede med at finde åbne kanaler frem til den forreste linje, og Brøndby var gode til at lade en af stopperne gå op i duel og lade de resterende spillere i bagkæden klemme sammen bagved i en firbackkæde.

1637728428-export(73).png

De to øvrige stoppere kunne, ved at lade den tredje gå frem i duel (stor ros til Heggheim og Rosted for deres evne til at forsvare fremad på FCMs spillere der skulle komme bagfra i løb gennem kæderne), have et fint overblik og lukke hjemmeholdet ned. På den måde fleksede Brøndby nærmest fra 5-3-2 i spillet mod bolden til en 4-4-2 med fire centrale spillere på midtbanen til at lukke ned (Slimane, Frendrup, Radosevic + den af stopperne der skubbede frem - se grafikken ovenfor).

Sammenfatning: En stirre konkurrence

Så anden halvleg gik meget med FCM på bolden, men uden evnen og ideerne til at skabe de åbne chancer. Det blev en decideret stirrekonkurrence, hvor Brøndby \\\"truede\\\" med at gå i pres, men undlod, dog stadig med en aggressiv positionering (og deraf muligheden for at gå i pres såfremt FCM prøvede opspil der skulle penetrere Brøndbys centrale organisation).

Det betød dog også, at Brøndby ikke skabte de store chancer den anden vej, og det var bestemt ikke en kamp der flød med mælk og honning i form af store åbne chancer. Begge mandskaber var dygtige til at forsvare den bagerste tredjedel af banen, og tillod modparten markant færre afleveringer til den sidste tredjedel af banen end begge hold i gennemsnit har for vane at foretage i indeværende sæson.

Så på den måde var det marginalerne der afgjorde kampen, og her bragte Brøndby i form af Mikael Uhre den tyngde på banen der afgjorde kampen til en blågul sejr. I en kamp med få store målchancer, men med to dygtige defensiver, var det i høj grad Simon Hedlund og Mikael Uhre der var kampafgørende for Brøndby.

Analyse: Stirrekonkurrence i Herning

Mest kommenterede nyheder