Analyse: Sløv mandagsfodbold peakede aldrig

Sønderjyske kom til Brøndby med en klar plan, da de mandag aften gæstede Vestegnen i jagten på point i bundstriden. Successen skulle hjem via en stenhård defensiv, hvor det gæstende hold i en på papiret 5-3-2 skulle matche Brøndbys wingbacker på siderne, og med nummerisk ligetal centralt lukke midten ned.

Brøndby derimod linede op i en 3-4-3, hvor cheftræner Niels Frederiksen igen havde rystet den taktiske pose, og stillet sit hold op i et \\\\\\\"nyt\\\\\\\" format på græstæppet. Til forskel fra kampen mod Nordsjælland var Slimane blevet trukket ned fra en plads som falsk nier til en rolle som makker til Bell på den centrale midtbane i Radosevic sygefravær. På toppen gik Niels Frederiksen i stedet med en trio bestående af Hedlund, Björk og Divkovic.

Gæsternes pres isolerede midtbanen

Som nævnt var Sønderjyskes opstilling på papiret en 5-3-2, men i praksis blev den til en 5-2-3 i spillet mod bolden. For gæsterne gik, fra en dyb preslinje (altså man valgte en udgangsposition dybt på egen halvdel), op med tre mand i presset på Brøndbys opbyggende spil i et forsøg på at neutralisere de blågules tre mand i bagkæden (der jo ellers ville være en mand i overtal mod to pressende angribere) og for at binde en af Brøndbys midtbanespillere dybere i opspillet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det betød i praksis at Sønderjyske spillede med to centrale midtbanespillere, mens de så på skift lod wingbackerne skubbe frem og presse med i midtbanekæden i den side bolden blev forsøgt ført frem i fra Brøndby. Samtidig med jyderne lod tre mand presse Brøndbys opspil i bagkæden.

At omgås det pres krævede en hurtig boldomgang og hyppige sideskift for på den måde at få den sønderjyske båd til at tippe og krænge til den ene side. Udfordringen for Brøndby mandag aften var bare, at det gik for langsomt med at få flyttet spillet. For mange berøringer på bolden, for mange afleveringer der kunne skæres fra (fx ved ikke at spille fra Heggheim til Maxsø til Rosted, men at skære det ene led fra). Pladsen var ikke centralt, og Brøndby savnede hyppigere og mere aggressive sideskift.

Mod bolden fungerede Brøndby fint. Ligesom kvaliteten fra gæsterne ikke var prangende. Brøndby kvalte rummene og efterlod ingen plads til gæsterne der hvor det for alvor blev farligt at spille bolden, og Sønderjyske magtede ikke overhovedet at udfordre hjemmeholdet. Man må bare sige at Niels Frederiksen har opbygget en benhård defensiv på Vestegnen, som meget sjældent tillader mange åbninger i en kamp.

Forsøget på løsningen blev halvrummet

Brøndby valgte relativt hurtigt en løsning i et forsøg på at komme omkring Sønderjyskes defensiv, og finde plads i opspillet. For fremfor at forcere bolden op centralt blev løsningen at Bell blev efterladt alene centralt, for i stedet at lade henholdsvis Slimane drive ud og Hedlund (fra en plads som yderangriber) falde ned i hvert sit halvrum på siderne af Sønderjyskes centrale midtbane duo.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Samtidig lod de blågule wingbackerne stå, som mod FCN, markant højt i banen med udgangspunkter i forreste linje i hver sin side. Det blev dog stadig ved lige ved og næsten. For spillet manglede tempo og det haltede med relationerne spillerne i mellem. For afleveringerne lå for ofte bagved, fremfor foran spillernes løbebaner og mens ideerne var der haltede udførelsen.

Når det lykkedes for Brøndby gik det via hurtige afleveringer og løb for boldholderen. Et eksempels ses nedenfor, hvor Heggheim fører bolden frem, finder Bruus højt i banen i højre siderum. Det tvinger Sønderjyskes wingback til at skubbe frem på Bruus, hvilket efterlader et bagrum. Her faker Divkovic et løb mod siden for så at knække kurven og løbe i dybden bag wingbacken. Kroaten kommer i en en-mod-en med Sønderjyskes venstre yderstopper, som han afdribler og kommer ind i feltet.

Unødvendigt foræret plads

Sønderjyske blev generelt aldrig rigtig farlige i kampen i åbent spil. Brøndby kvalte ethvert tilløb til opbyggende spil, og efterlod ingen plads til Sønderjyske at blive farlige i. Derfor blev det på dødbolde at gæsterne havde antræk til afslutninger, uden det dog for alvor ramte noget af værdi.

Omvendt havde Brøndby masser af afslutninger, men det var for sjældent de rigtig fik en høj værdi. Et kig på Tapins afslutningschart afslører også mange afslutninger, men få store. Man forsømte muligheden for at spille chancerne større, og med god grund kan man godt forstå, hvis Niels Frederiksen har rystet på hovedet over den offensive udførelse.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kampen blev naturligvis voldsomt præget af det røde kort til gæsterne i første halvleg. Det røde kort fik gæsterne til i endnu højere grad at pakke sig, og lade Brøndby have initiativet på bolden. Så det var sjældent at jyderne kom frem på banen med deciderede establerede angreb på Brøndbys banehalvdel.

Men når det skete kom det også lidt som et resultat af manglende disciplin centralt i banen hos især Joe Bell. For uden Radosevic som sikringsmand på midtbanen var det nyerhvervelsen fra norsk fodbold der primært skulle stå for det defensive arbejde af duoen Slimane og Bell. Bell gjorde det fremragende i det aggressive fremadrettede erobringsspil, hvor han i stil minder meget om Frendrup og den måde (den nu tidligere Brøndby\'er) midtbanespiller hidsigt kunne bide sig fast i haserne på en modspiller og presse frem i banen.

For Bell kom nogle gange ud af kurs, og efterlod rum centralt til Sønderjyske at angribe. Igen et udtryk for at relationerne spillerne imellem fylder en hel del, for der var nogle afstemningsudfordringer mellem Slimane og Bell centralt.

Et eksempel ses nedenfor.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Sønderjyske spiller bolden frem, Bell trykker frem i et pres for at erobre bolden, men han forlader rummet inde centralt, som står ubeskyttet hen. I dette tilfælde kommer Bell for sent i presset, bolden bliver spillet forbi ham og ind centralt, hvor gæsterne upresset kan føre bolden frem.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det var dog hår i suppen. Men det fortæller dog også samtidig om en stærk defensiv struktur hos Brøndby, når vi skal ned i en detaljegrad som ovenfor for at udpensle nogle ting der kan gøres bedre. Detaljer, men også potentiale til at forbedre. Så in mente det er Bells blot anden kamp og med en måned i klubben er jeg ganske fortrøstningsfuld for fremtiden.

Målet kom på en dødbold

Det positive ved målet var baggrunden for det. En dødbold. Perfekt eksekveret efter et effektivt spark af Divkovic, en forlængelse af Rosted og et hovedstød fra Heggheim. Flere sekvenser på dødbolde for Brøndby bragte dem i fornuftige positioner til afslutninger. Især udførelsen af sparkene har fået et markant løft ved at lade henholdsvis Divkovic og Bell sparke dem.

Mulighederne for opspil kom især via siderne, hvor wingbackernes placering havde potentiale til at blive en offensiv trussel. At det så for ofte på dagen mod Sønderjyske ikke førte noget med sig er en anden snak.

Hedlund kæmpede med at finde pladsen - for ude mod venstre blev han presset af en højtstående wingback (Mensah i venstre) og en Slimane der også driftede udad for at komme væk fra det tætpakkede centrale rum.

Dickovic fungerede godt i en rolle med frihed til at falde ned i opspillet, modtage bolden, vende og fordele afleveringerne for så at løbe i nye rum. Björk havde nogle fornuftige afslutninger i kampen som bestemt skal noteres, men led under opspillet, hvor de manglende relatioerne i højere grad kom til udtryk i form af forgæves løb.

Generelt stod de defensive spillere hos Brøndby særdeles stærkt, og især Rosted og Heggheim stod stærkt i pasningsspillet. Mens Maxsø bare er kittet der holder det hele sammen. Ethvert antrit til farlige afleveringer i dybden var for længst læst af anføreren, som bare står der hvor afleveringerne falder og opsnapper bolden.

Sammenfatning

Defensivt en langt over tilfredsstillende indsats af Brøndby. Fundamentet viste sin værdi, og man tillod nærmest intet til gæsterne pånær en panikchance på en dødbold sidst i kampen. Offensivt sled Brøndby med at skabe chancerne og nedbryde gæsternes tunge defensiv. Det gik for langsomt i boldomgangen, hvor berøringerne var for mange og afleveringerne ligeså. Det positive var så dødboldene. For i en kamp hvor chancerne i åbent spil udeblev blev der skabt chancer (og et mål) på dødbolde. Det er værd at notere sig for cheftræner Frederiksen, som dog stadig fra kampen må tage sig nogle tanker med på træningsbanen, hvor relationerne skal forbedres.